Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen (DF) har den 30. oktober 2017
stillet mig følgende spørgsmål nr. S 100, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 100:
”Hvad
vil ministeren gøre for at styrke interessen i folkeskolen for de
tekniske og naturvidenskabelige fag, jf. artiklen »Danmark har brug for
flere ingeniører« i Børsen den 23. oktober 2017?”
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at eleverne i folkeskolen opnår kundska-
ber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og til at
begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Det er de tekniske og naturviden-
skabelige fag en vigtig del af.
Regeringen arbejder blandt andet på en naturvidenskabsstrategi for
grundskole og ungdomsuddannelser. Strategien vil have fokus på at styr-
ke den naturvidenskabelige dannelse og kernefaglighed hos børn og un-
ge, så de forstår og kan forholde sig reflekteret til naturvidenskabernes
betydning for samfundsudviklingen, samt at flere børn og unge får eller
fastholder deres interesse for området og vælger det naturvidenskabelige
og teknologiske felt, når de vælger ungdomsuddannelse og sidenhen stu-
die- og karrierevej. Det er naturligvis en strategi, jeg vil drøfte med bl.a.
folkeskoleforligskredsen, når regeringen er kommet med sit udspil.
Der har desuden været nedsat en matematikkommission, som er kom-
met med en række anbefalinger til styrkelse af matematik i gymnasiet, der
i vid udstrækning er indarbejdet i de nye gymnasiale læreplaner.
Jeg prioriterer derudover, at vi i folkeskolen får styrket tilegnelsen af
kundskaber i teknologiforståelse, hvilket er afgørende i en verden i hastig
teknologisk udvikling. Derfor har jeg nedsat en rådgivningsgruppe for
teknologiforståelse, som indtil udgangen af 2018 skal rådgive mig om,
hvordan det konkret kan fremmes. Med vejledning fra rådgivningsgrup-
pen har jeg igangsat et tre-årigt forsøg med valgfag i teknologiforståelse
på 13 skoler.
6. november 2017
Sags nr.:17/14436