Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 98
Offentligt
1832808_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-12-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1708556
Dok. nr.: 495128
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 98
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet (Udvidelse af patienterstatningsordningen, fredning
af udbetalte erstatninger m.v) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 27. november 2017 fra Peter Han-
sen, Dragør, jf. L 98
bilag 5.”
Svar:
I henvendelsen anfører Peter Hansen, at jeg ikke har forholdt mig til det forhold, at
patienter, der kommer til skade under behandlingen på Øfeldt Centrene, som det of-
fentlige stiller til rådighed for dem, er henstillet til at rejse sag ved domstolene, da de
ikke er omfattet af patienterstatningsordningen.
Endvidere anfører Peter Hansen, at jeg endnu ikke har taget initiativ til at autorisere
Øfeldt-behandlernes uddannelse, selvom det er mere end 6 år siden, at et flertal i
Sundhedsudvalget opfordrede ministeren dertil.
Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 98
Forslag til lov om
ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Udvi-
delse af patienterstatningsordningen, fredning af udbetalte erstatninger m.v) udmøn-
ter lovforslaget den politiske aftale om patienterstatningen, som regeringen og Folke-
tingets øvrige partier indgik den 19. september 2017.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at der er enighed om at udvide patienterstatningsordnin-
gen, således at den fremover kommer til at omfatte alle skader påført i forbindelse
med undersøgelse, behandling el.lign. forårsaget af personer, der er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der
handler på disses ansvar (sundhedspersoner).
Der arbejder ikke sundhedspersoner på Øfeldt Centrene.
I forhold til muligheden for at autorisere Øfeldt-behandlere skal jeg henvise til svar af
17. juni 2014 på SUU (Alm. del) spørgsmål nr. 765 og 809 samt svar af 22. maj 2015
på spørgsmål 6 til B 127, hvori det oplyses, at det er normal procedure, at grupper af
sundhedspersoner, der ønsker at blive autoriserede, sender en konkret, begrundet
ansøgning herom til ministeriet indeholdende nærmere oplysninger om bl.a. perso-
nalets uddannelse, behandlingens indhold, herunder eventuelle patientsikkerheds-
mæssige aspekter, samt grad af selvstændigt virke.
L 98 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/11-17 fra Peter Hansen, Dragør, til sundhedsministeren
Ministeriet ses ikke at have modtaget en konkret, begrundet ansøgning fra Øfeldt
Centrene om etablering af en autorisationsordning for centrenes ansatte.
Hvis Øfeldt Centrene sender en sådan anmodning til ministeriet vil den naturligvis
blive behandlet på sædvanlig vis.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Trine Berner Madsen
Side 2