Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 98
Offentligt
1841887_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 5. januar 2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1708556
Dok. nr.: 503972
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (L 98
Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet (Udvidelse af patienterstatningsordningen, fredning
af udbetalte erstatninger m.v.) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren
bedes redegøre for, om opsættende virkning vil medføre længere
sagsbehandling og således betyde, at der vil gå længere tid, inden en patient
kan få udbetalt sin eventuelle erstatning?
Svar:
Der vil i sagens natur gå længere tid, inden en patient kan få udbetalt sin erstatning,
hvis sagen påklages, og klagen dermed tillægges opsættende virkning. Til gengæld er
patienten sikker på at kunne beholde erstatningen, når den først er blevet udbetalt.
Jeg skal bemærke, at ankefristen forkortes fra 3 til 1 måned, så den svarer til udbeta-
lingsfristen. Ca. en tredjedel (27% i 2016) af Patienterstatningens afgørelser påklages,
heraf udgør den erstatningspligtiges andel 3 %. Derfor vil langt de fleste patienter op-
leve en hurtigere afklaring af deres sag, når den udbetalte erstatning kan beholdes.
Jeg skal herudover bemærke, at jeg har aftalt med partierne bag den politiske aftale
af 19. september 2017 om udvidelse af patienterstatningsordningens dækningsom-
råde og fredning af udbetalte erstatninger, at jeg to gange om året orienterer Sund-
heds- og Ældreudvalget om sagsbehandlingstider og antal sager i Patienterstatningen
og Ankenævnet for Patienterstatningen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Signe Struberga