Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted
(EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren præcisere, hvornår private, der ønsker en adresse udleveret
fra CVR anses for at have en retlig interesse der kan begrunde en udleve-
ring?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Økonomi- og Inden-
rigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Reglerne for enkeltudlevering af beskyttede navne-
og adresser fra CPR
til private er fastsat i CPR-lovens § 42, stk. 4 og 5, og § 43, stk. 1 og 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 af lov om Det Centrale Person-
register (CPR-loven).
CPR-lovens § 42, stk. 4, vedrører kreditoplysningsbureauers adgang til
udlevering af beskyttede navne- og adresser fra CPR. Lovens § 42, stk. 5,
vedrører kreditorers adgang til at få udleveret beskyttede navne- og
adresser.
Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger til grund, at der med spørgsmål
3 ad L 9 anmodes om oplysninger om reglerne for udlevering af beskyt-
tede adresser fra CPR efter CPR-loven § 43, hvorefter en privat udover
ovennævnte kan anmode om at få udleveret en beskyttet adresse, hvis der
kan dokumenteres en retlig interesse heri.
Efter CPR-lovens § 43, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen videregive be-
skyttede navne og adresser i CPR, jf. lovens § 28, til private, der har en
retlig interesse i sådanne oplysninger om en forud identificeret person, jf.
lovens § 42, stk. 6. Det er en betingelse, at den beskyttede har fået mulig-
hed for at udtale sig om ønsket og ikke har fremsat sådanne indvendinger
mod udleveringen, som kommunen finder skal tillægges større vægt end
den retlige interesse, den pågældende har i at modtage de beskyttede op-
lysninger.
Efter CPR-lovens § 43, stk. 2, kan den, som kan godtgøre at have retlig
interesse i andre oplysninger i CPR om en forud identificeret person, jf.
lovens § 42, stk. 6, end dem, der er nævnt i lovens § 42, stk. 2-5, og § 43,
stk. 1, kan få disse. Det gælder også oplysning om navn, adresse og fød-
selsdato på den identificeredes nuværende og tidligere ægtefæller samt
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk