Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9
Offentligt
1815259_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 22 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Thomas Jensen
(S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor oplysninger fra CVR i dag er let-
tere tilgængelige end tidligere, som det fremgår af lovforslaget bemærk-
ninger.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6, har Erhvervsstyrelsen de
senere år udviklet webservices og skybaserede løsninger til massedistri-
bution af virksomhedsoplysninger. Endvidere gennemførte styrelsen i
2015 en gennemgribende modernisering af CVR på Virk, som har gjort
det lettere at fremsøge og benytte de oplysninger, som stilles til rådighed.
Dertil kommer, at frikøbet af CVR- og selskabsdata, der skete som led i
Digitaliseringsstrategien 2011-15, generelt har øget efterspørgslen for
virksomhedsoplysninger. Den frie adgang til virksomhedsoplysninger har
blandt andet medført, at flere private virksomheder i stigende grad benyt-
ter de pågældende oplysninger til udvikling af nye digitale produkter,
løsninger og services. Dette har blandt andet betydet, at hvor virksom-
heds- og selskabsdata tidligere som regel blot blev tilgået ved enkeltop-
slag i CVR, er data nu tilgængeligt for langt flere private virksomheder
end tidligere.
Endelig har den digitale udvikling medført, at oplysninger, som gengives
på internettet, i vid udstrækning indekseres via Google og andre søgema-
skiner, hvilket har udvidet internettets generelle søgemuligheder betragte-
ligt.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen