Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9
Offentligt
1815439_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
9. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eks-
portudvalget den 26. oktober 2017 efter ønske fra Lisbeth Bech Poul-
sen (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til udfærdigelse af ændringsforslag,
hvorefter adressebeskyttelse i CVR kun kan gives, hvis den pågældende
konkret er blevet udsat for trusler, chikane o.lign.
Svar:
Vedlagt fremsendes som ønsket et udkast til ændringsforslag, hvorefter
adressebeskyttelse for personer i Det Centrale Virksomhedsregister kun
kan gives, hvis den pågældende konkret har været udsat for trusler, chi-
kane eller lignende.
Efter de gældende regler, kan Erhvervsstyrelsen allerede i dag efter an-
modning helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde undtage privat-
adresser fra offentliggørelse i CVR, hvis der er et særligt beskyttelses-
værdigt hensyn at tage til den registrerede. Erhvervsstyrelsen stiller efter
fast praksis krav om, at en person for at opnå adressebeskyttelse i CVR
skal kunne fremlægge dokumentation for, at der består et beskyttelses-
værdigt hensyn. Som eksempel på et særligt beskyttelsesværdigt hensyn
kan nævnes tilfælde, hvor en person efter politiets vurdering kan være i
fare, såfremt de pågældende personoplysninger offentliggøres. Ca. 140
personer har i dag adressebeskyttelse i CVR.
Jeg lægger til grund, at der i den af spørger foreslåede ordning vil blive
stillet krav om, at en person for at opnå adressebeskyttelse skal kunne
fremlægge dokumentation for, at vedkommende har været udsat for trus-
ler, chikane eller lignende. Det er på den baggrund min opfattelse, at det
af spørger stillede ændringsforslag indholdsmæssigt svarer til allerede
gældende regler vedrørende beskyttelse af privatadresser i CVR.
Det vedlagte udkast til ændringsforslag består derfor i, at de dele af L 9,
der vedrører ændringer af gældende regler om adressebeskyttelse, udgår
af lovforslaget.
Idet jeg lægger til grund, at det af spørger foreslåede ændringsforslag sva-
rer til gældende ret, kan jeg i øvrigt ikke støtte det foreslåede ændrings-
forslag, idet regeringen ønsker at udvide de eksisterende muligheder for
at opnå adressebeskyttelse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 9 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om teknisk bistand til udfærdigelse af ændringsforslag, hvorefter adressebeskyttelse i CVR kun kan gives, hvis den pågældende konkret er blevet udsat for trusler, chikane og lign., til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen