Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister og en række andre love
(Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)
Af (…)
Til titlen
1.)
Titlen affattes således »Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister
og en række andre love«
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2-6]
Til § 1
2.)
Nr. 11 affattes således:
»11.
§ 18, stk. 3-9,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
Oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer
offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen
træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder.
Stk. 4.
Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer
offentliggøres i Det Centrale Virksomhedsregister, indtil der er forløbet 3 år efter, at personen er
ophørt med at være aktiv i en virksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder.
Stk. 5.
Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere,
ejere og ledelsesmedlemmer ophører 3 år efter, at den pågældende person ophører med at være
aktiv i virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger
omfattet af stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om
telefon- og telefaxnummer og e-mailadresse må videregives til private.
Stk. 7.
Oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale
Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte til private.