Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 89
Offentligt
1832830_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L L89
bilag ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
CVR 10172748
11. december 2017
”Med
henvisning til bemærkningernes punkt 2.1.3, sidste afsnit, om hjemmel til
ministeren om at fastsætte regler i henhold til § 15 i lov om aktiv socialpolitik
bedes ministeren bekræfte, at de regler, som ministeren skal fastsætte om, at
udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag ikke får indflydelse på bereg-
ningen af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, vil omfatte både personer,
der aktuelt modtager kontanthjælp, når de får bidraget udbetalt, samt omfatte
personer, der har fået bidraget udbetalt før de overgik til kontanthjælp eller
uddannelseshjælp, og som ansøger om kontanthjælp eller uddannelseshjælp
op til et år efter, at de har fået bidraget udbetalt.”
Svar:
J.nr. 2017-7370
Personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som benytter mu-
ligheden for at få efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt efter lovforslaget i 2018,
bliver ikke reduceret i deres ydelse som følge af udbetalingen.
Det er en betingelse, at udbetalingen af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag
sker samtidig med, at personen modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive fastsat regler,
hvorefter kommunen skal se bort fra formue, som kommer fra den ekstraordinære
udbetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag. Reglerne vil blive fastsat i
bekendtgørelse om kapitalpensioner med samme indhold som ved tidligere udbeta-
linger af efterlønsbidrag på skattemæssigt gunstige vilkår.
Der er tale om en undtagelse i forhold til de almindeligt gældende regler, der siger
at kommunen ikke kan yde kontanthjælp, hvis en person eller en evt. ægtefælle har
formue, der kan dække det økonomiske behov.
Når en person, der har været omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dennes æg-
tefælle ikke har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 6 sammenhængende må-
neder efter udbetalingen af den skattebegunstigede udbetaling, skal kommunen ik-
ke længere se bort fra de udbetalte efterløn- og fleksydelsesbidrag i forbindelse
med tildeling af kontanthjælp.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen