Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 87
Offentligt
1845038_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. januar 2018
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 87 stillet af udvalget den 10. januar
2018 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål:
Det anføres i erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 2, at erfarin-
gerne med stormene Allan og Bodil i 2013 begrunder, at NUTS 3-
koderne bør finde anvendelse. Stormen Allan ramte som bekendt særlig
Sønderjylland og den nordlige del af Tyskland, og blev af Stormrådet
meget hurtigt
ikke betragtet som stormfald med begrundelsen, at der
ikke var væltet træer, svarende til en årshugst i landsdel Sydjylland. Er
det Erhvervsministeriets opfattelse, og med hvilken begrundelse, at den
statistiske opdeling
NUTS 3
i landsdele er hensigtsmæssig i situatio-
ner svarende til stormen Allan? Der bedes i besvarelsen set isoleret på
stormen Allan.
Svar:
Selvom der ikke isoleret set blev erklæret stormfald i forbindelse med
stormen Allan, blev stormfaldet vurderet i sammenhæng med det træfald,
der efterfølgende fandt sted som følge af stormen Bodil, og indgik således
i grundlaget for, at der blev konstateret stormfald i hele landet som følge
af de to storme. De skadesramte skovejere fik som følge af stormen Allan
således også adgang til stormfaldsordningen. Denne praksis med at vurde-
re to eller flere storme i sammenhæng, hvis de har tæt tidsmæssig tilknyt-
ning til hinanden, vil fortsat være gældende, også efter den nye definition
af stormfald.
Jeg mener på den baggrund, at den med lovforslaget foreslåede definition
af stormfald og inddeling af landet efter NUTS 3-koder er fagligt forsvar-
lig og hensigtsmæssig. Der er med den foreslåede model taget højde for
en regional balance samtidig med, at ordningen fastholdes som en kata-
strofeordning.
Dertil kommer, at med NUTS 3-koderne anvendes en klar og entydig
afgrænsning af begrebet landsdel, der i forvejen anvendes til statistikfor-
mål vedrørende skovbrug, og som derfor er alment kendt og accepteret.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen