Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81
Offentligt
1823443_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 81, forslag til lov om ændring af lov
om jagt og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse stillet den 21. november 2017 af Maria Reumert
Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 1 til L 81
”Ministeren
oplyser i høringsnotatet fsva. angår bl.a. Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) høringssvar
til forslaget om jagt med visse rovfugle, at de nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive
udarbejdet i en særskilt bekendtgørelse, og at de af høringsparternes nævnte forhold vil indgå i det
videre arbejde. Vil ministeren uddybende kommentere høringssvaret fra DOF, og herunder besvare de
spørgsmål, som DOF fremsendte til ministeren 31/5-17, og som er gentaget i høringssvaret, samt
spørgsmålene i høringssvaret om, hvordan falkejagtprøver skal udformes, og om forventede udgifter til
kontrol og myndighedsbehandling ved administration af tilladelser?”
Svar
De nærmere regler om jagt med visse rovfugle vil blive fremlagt i en særskilt bekendtgørelse. Det
betyder, at der er en række emner, der endnu ikke er taget endelig stilling til. Der vil i arbejdet med
udarbejdelsen af bekendtgørelsen indgå en række af de forhold, som er nævnt i DOF’s høringssvar. Det
gælder fx de forventede udgifter til myndighedsbehandling ved administration af tilladelser, da der
forsat er forhold, som skal afklares, før det er muligt at svare konkret
på DOF’s høringssvar.
Jeg kan oplyse følgende om den kommende bekendtgørelse:
Der skal indføres en særlig falkoneruddannelse og
–prøve,
som kommende falkonerer skal
gennemgå. Herudover skal en falkoner have et almindeligt jagttegn. I forbindelse med
Vildforvaltningsrådets fra 2006 forelagde Dansk Falkejagt Klub et oplæg til en grundbog til en
falkonerprøve. I sin udtalelse om falkejagtrapporten
skriver Det Dyreetiske Råd, at ”oplægget fra
Dansk Falkejagt Klub og indholdet i grundbogen til falkonerprøven afspejler en stor og nødvendig
ansvarsbevidsthed, som kan udnyttes positivt i forhold til velfærden for rovfugle i eksisterende
hold”.
I udformningen af falkoneruddannelsen og prøve vil dette materiale være et udgangspunkt,
ligesom de to falkonerforeninger i Danmark vil blive inviteret til at bidrage.
Det er hensigten, at der skal gives tilladelse til jagt med to hjemmehørende arter duehøg og
vandrefalk (eksisterende fuglehold) og de fem ikke-hjemmehørende arter rødhalet musvåge,
brunskuldret våge (harrishøg), slagfalk, berberfalk og præriefalk (eksisterende og nye fuglehold).
Der er med indførelse af falkejagt ikke planer om at ændre den nuværende administration af
reglerne om hold af rovfugle i fangenskab (fugleholdsbekendtgørelsen).
Det vil blive obligatorisk at anvende sporingsudstyr i forbindelse med træning, regulering og jagt
med rovfugle.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 81 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en uddybende kommentar til Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) høringssvar til lovforslaget m.m., til miljø- og fødevareministeren
DOF’s henvendelse af 31. maj 2017 vil blive endeligt besvaret, når beslutningen om indførsel af
falkejagt er endelig udmøntet i form af udkast til en bekendtgørelse.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2