Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 80
Offentligt
1829713_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
6. december 2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 80 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 1 til
L 80:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25. november 2017 fra Tim
Whyte og flere medunderskrivere, jf. L 80 - bilag 3.
Svar:
Danmark har de senere år nået et niveau for antallet af asylansøgere og meddelte
opholdstilladelser, at det danske samfund er stillet over for en række udfordringer
i forhold til bl.a. integration. Det har betydning for, om og hvor mange
kvoteflygtninge Danmark kan genbosætte.
Det er derfor afgørende, at der er mulighed for mere fleksibelt at kunne fastsætte,
hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod, f.eks. i en situation, hvor
indrejsetallet er højt, eller hvor myndighederne er efterladt med en stor
integrationsopgave i forhold til de udlændinge, der allerede befinder sig i landet.
Lovforslaget lægger således op til, at der indføres en ny ordning for genbosætning
af kvoteflygtninge i Danmark, der tager hensyn til den sociale og økonomiske
kapacitet hertil i samfundet.
Formålet med lovforslaget er imidlertid ikke at indføre et permanent stop for
kvoteflygtninge. Som det fremgår af lovforslaget, er det regeringens opfattelse, at
Danmark fortsat skal genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte
den globale genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge.
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 17039
328930
Side
1/2
L 80 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-17 fra Tim Whyte og flere medunderskrivere, til udlændinge- og integrationsministeren
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at Danmark også hjælper på
andre måder, herunder ved en styrket nærområdeindsats.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2