Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 8
Offentligt
1820335_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERH V ERV SM I N I ST EREN
20. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 8, stillet af udvalget den 15. novem-
ber 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at tillægsforsikringer - som f.eks. elektronikfor-
sikringer som forbrugerne får tilbudt i forbindelse med køb af elektronik –
i praksis vil være undtaget fra de oplysningskrav m.v. der gælder for øv-
rige forsikringer, jf. den foreslåede beløbsgrænse? Hvad er i givet fald
begrundelsen for, at disse forsikringstyper skal være undtaget, og at mini-
steren mener, at der på dette område – hvor forbrugerne netop har et sær-
ligt behov for beskyttelse - skal være en ringere forbrugerbeskyttelsen,
end det rent faktisk er muligt at skabe?
Svar:
Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder krav til alle forsikringsdi-
stributører.
Det er korrekt, at enkelte accessoriske forsikringsformidlere, der udeluk-
kende sælger accessoriske forsikringer under en præmiebeløbsgrænse på
ca. 4.500 kr. og under visse betingelser ned til ca. 1.500 kr., som er fastsat
i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, ikke er omfattet af lovforslagets krav om
registrering. De er imidlertid omfattet af en række forbrugerbeskyttende
regler, jf. nedenfor.
Lovforslagets anvendelsesområde vedrørende accessoriske forsikrings-
formidlere indebærer en direktivnær gennemførelse af forsikringsdistribu-
tionsdirektivet. Det fremgår af direktivets præambel nr. 15, at direktivet
ikke bør finde anvendelse på accessorisk forsikringsdistributionsvirksom-
hed, hvis præmiebeløbet ikke overstiger et bestemt beløb, og de dækkede
risici er begrænsede. Der er derfor ved fastlæggelsen af anvendelsesom-
rådet i direktivet foretaget en afvejning af, hvilke distributører, der bør
være omfattet af anvendelsesområdet.
Det fremgår desuden af direktivet, at Kommissionen senest den 23. febru-
ar 2021 skal fremsende en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a.
om anvendelsesområdet i direktivet er hensigtsmæssigt.
ERH V ERV SM I N I ST ERI ET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 8 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilke øvrige former for tillægsforsikringer/accessoriske forsikringer, der vil blive undtaget, herunder som følge af den foreslåede beløbsgrænse, til erhvervsministeren
2/2
Alle accessoriske forsikringsformidlere er imidlertid omfattet af en række
forbrugerbeskyttende regler.
Alle accessoriske forsikringsformidlere skal således, uanset om de er om-
fattet af registreringspligten, forud for aftalens indgåelse oplyse kunden
om formidlerens navn og adresse og hvor kunden kan klage. De skal end-
videre have passende ordninger for at overholde lovforslagets regler om
aflønning, god skik, krydssalg samt tage højde for kundens krav og be-
hov, inden kunden tilbydes en forsikring. Alle accessoriske forsikrings-
formidlere skal endvidere ved salg af skadesforsikringsprodukter udlevere
standarddokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet (IPID’en),
inden aftalen indgås.
Der gælder særligt for kreditinstitutter, at de per definition ikke kan være
accessoriske forsikringsformidlere. Derfor vil de kreditinstitutter, der ale-
ne sælger accessoriske forsikringer til deres finansielle produkter, ikke
være omfattet lovforslaget. De er imidlertid omfattet af reglerne i be-
kendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, og i dette tilfæl-
de sikres forbrugerbeskyttelsen ad denne vej.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen