Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 72
Offentligt
1819801_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. november 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 72, forslag til lov om lov om ændring
af dyreværnsloven og lov om hold af dyr (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater),
stillet den 13. november 2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 2 til L 72
”Hvad
ligger til grund for ministerens beslutning om, at uddannelseskravet kun skal gælde den
besætningsansvarlige, og at uddannelse af øvrige medarbejdere lægger i regi af branchen?”
Svar
Når uddannelseskravet alene er rettet mod den besætningsansvarlige, skal det ses i lyset af, at denne,
foruden at have erhvervet faglig viden om dyrevelfærd og om lovgivningen på området, også forventes
at tage ansvar for at lede, instruere og motivere medarbejderne. Dette indebærer et ansvar for, at
medarbejderne har eller bibringes faglige færdigheder i forhold til deres arbejdsområde, så dyrene kan
passes på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. Dette understøttes, når der fra branchens side udbydes
kurser i dyrevelfærd eller stilles undervisningsmateriale til rådighed for f.eks. den
besætningsansvarlige, sådan som det allerede er sket fra svinebranchens side.
På den baggrund er det fundet tilstrækkeligt, at uddannelseskravet alene gælder den
besætningsansvarlige.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf.
38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk