L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 6
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

eknisk gennemgang af forslag til ændring af konkurren-

celoven (L 6) i ERU den 2. november 2017

1. Indledning [1. slide - forside]



Lovforslaget blev, som I ved, fremsat den 4. oktober og førstebe-

handlet den 10. oktober.



Jeg vil i dag gennemgå de væsentligste elementer i lovforslaget,

og hvis I har spørgsmål og bemærkninger, foreslår jeg, at vi tager

dem bagefter.



Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til æn-

dring af konkurrenceloven.

2. Agenda [2. slide]



I får udleveret en oversigt, der beskriver de gældende regler på de

her punkter sammenholdt med de nye forslag

[oversigten cirkule-

res].

3. Formålet med lovforslaget [3. slide]



Det helt overordnede formål med forslaget er at gøre det nemmere

for virksomheder at vurdere, om et konsortiesamarbejde er lov-

ligt.



Lovforslaget består af fire forskellige større dele, som I kan se på

sliden

–

og så lidt blandet til sidst.



Det er en vurdering, som mange virksomheder i dag synes er van-

skelig.



Konsortier, der begrænser konkurrencen kan være meget skadeli-

ge for markederne

–

og de er derfor ulovlige.



Men konsortier, der fører til flere bud på en opgave, vil kunne øge

konkurrencen. Og en effektiv konkurrence fører til lavere priser

til gavn for samfundet.

L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Målet med lovforslaget er derfor

–

først og fremmest

–

at gøre det

nemmere for virksomhederne at finde ud af, om de er indenfor lo-

vens rammer eller uden for, når de går sammen i et konsortium.



Virksomhederne har efterspurgt klarere regler, og interesseorga-

nisationerne har været inddraget undervejs.



Det

lidt en pose blandede bolcher, som flere af jer også påpe-

gede under førstebehandlingen.

4. Nye bagatelregler & konsortier [4. slide]



Udgangspunktet for konkurrencereglerne er, at aftaler, der be-

grænser konkurrencen, er ulovlige.



Herudover indeholder lovforslaget regler, der i øvrigt har til for-

mål at styrke rammerne for håndhævelse af konkurrenceloven.

Det gør vi ved at tilpasse nogle af de regler, der allerede findes i

loven i dag.



Grunden til, at det er markedsandelen, der er relevant, er, at den

siger noget om virksomhedernes indflydelse

–

eller deres styrke

–

på det marked, som de handler på.



Den bagatelgrænse, der lægges op til er på 10 pct., hvis virksom-

hederne er konkurrenter og på 15 pct., hvis virksomhederne ikke

er konkurrenter. Det svarer også til, hvad der gælder i EU-

sagerne.



Med forslaget lægges der op til, at virksomheder, der samlet har

markedsandele under en fastsat bagatelgrænse, kan indgå aftaler,

uden at de kommer i strid med konkurrencereglerne.



Vi skal finde en balance, som gør det nemmere for virksomheder-

ne at finde ud af, hvornår et konsortiesamarbejde er lovligt, og

hvornår det er ulovligt.



Men det er ikke altid nemt for virksomhederne at vurdere, og der-

for skal reglerne være mere tydelige.



I dag er der undtagelser til denne hovedregel, når en aftale kun

har en lille konkurrencemæssig betydning.

L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Og helt afgørende er det, at formålet med en aftale aldrig

–

uanset

virksomhedernes markedsandele

–

må være at begrænse konkur-

rencen.



Hvis aftalens tyngdepunkt derimod er at lave en fælles produkti-

on, vil man sige, at den ikke har til formål at begrænse konkur-

rencen. Det kan f.eks. være to virksomheder, der går sammen om

at bygge en bro, og som i den forbindelse indgår en aftale om at

give et fælles bud.



Vi foreslår altså, at virksomheder, der tilsammen har en markeds-

andel under bagatelgrænserne, fint kan gå sammen om at byde på

en opgave, så længe aftalen mellem dem ikke har til formål at be-

grænse konkurrencen.



Som I kan se i høringssvarene bakker erhvervsorganisationerne

helt overvejende op om forslaget.



Hvis aftalens tyngdepunkt

–

altså den væsentligste del af aftalen

–

f.eks. er at aftale priser, eller at opdele kunder eller markeder mel-

lem sig for at presse priserne op, vil man sige, at aftalen har til

formål at begrænse konkurrencen.



Virksomhederne skal f.eks. vurdere, om de er konkurrenter, de

skal vurdere deres markedsandele, og de skal vurdere, om aftalen

mellem dem har

til formål

at begrænse konkurrencen.



Når det er sagt, så er det klart, at vi

ikke

med denne ændring løser

alle de problemer, som virksomhederne oplever på konsortieom-

rådet. De vil fortsat skulle foretage konkrete vurderinger på egen

hånd.



Erhvervsorganisationerne får ikke den

safe harbour,

som de må-

ske kunne have ønsket sig. De får altså ikke det helt afgrænsede

område, hvor de aldrig er i konflikt med reglerne.



Men sådan er det på konkurrenceområdet. Der vil altid være tale

om konkrete sager med konkrete vurderinger.



Men med forslaget

bliver

reglerne klarere, og der opstilles tydeli-

ge kriterier for konsortiesamarbejder.



Hvis man laver en ren

safe harbour,

er der en risiko for, at man

gør karteller lovlige. Det kan vi som samfund ikke have interesse

–

og i øvrigt vil en ren dansk safe harbour ikke være på linje

med EU-reglerne.

L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Og herudover er Konkurrencerådet i gang med at lave en uddy-

bende vejledning om konsortier

–

med konkrete eksempler, som

skal hjælpe virksomhederne, når de overvejer at indgå konsortie-

samarbejder.

5. Fusioner [5. slide]



Formålet med fusionsreglerne er at sikre, at fusioner ikke hæm-

mer den effektive konkurrence til skade for konkurrenter og for-

brugere.



Det er de deltagende virksomheders omsætning, der afgør, om en

fusion skal anmeldes til og vurderes af styrelsen.

[Hvis

der afgives tilsagn, kan fristen forlænges]



Reglerne betyder, at fusioner over en vis størrelse ikke må gen-

nemføres, før de er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen.



Ellers risikerer vi, at fornuftige fusioner bliver afvist, eller at de

markedsskadelige bliver godkendt. Begge dele kan føre til uhel-

dige konkurrencevilkår.



I fusionssager er det ikke usædvanligt, at en virksomhed forpligter

sig til at agere på en bestemt måde i forbindelse med, at fusionen

godkendes. Det kan f.eks. være, at en af de fusionerende virk-

somheder forpligter sig til at sælge en mindre del af virksomhe-

den fra.



Det var tilfældet i en sag, hvor 2 spiritusproducenter ønskede at

fusionere. Fusionen blev godkendt mod at parterne afgav tilsagn



Men samtidig er det vigtigt, at konkurrencemyndighederne har

alle de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere fusionen kor-

rekt.



Det er nemlig vigtigt for virksomhederne, at de ved, hvor lang tid

der går, før de får afklaring af en så væsentlig beslutning, som en

fusion oftest er.



Når konkurrencemyndighederne behandler fusionssager, skal de

træffe afgørelse inden for en fastsat frist

–

hvis de ikke gør det,

bliver fusionen automatisk godkendt.

L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



I konkurrenceloven hedder det, at virksomheden kan afgive et

tilsagn for at få fusionen godkendt. Tilsagn kan være et alternativ

til at en fusion forbydes.



om at frasælge et af deres spiritusmærker, nemlig akvavitmærket

Brøndum.



Tilsagn kan fremsættes på ethvert tidspunkt. Men typisk vil det

først ske, når det er besluttet, at behandlingen af en fusion skal

undersøges nærmere. Teknisk taler man om, at fusionen er gået i

”fase 2”.

Med lovforslaget gør vi det klart, at

hvis

tilsagn fremsættes på dag

70 eller senere

–

altså efter at sagen er gået i fase 2

–

så kan fri-

sten, der ellers er på 90 hverdage, forlænges.

Det bliver endvidere helt klart, at fristen kan forlænges med 20

hverdage.

[Kun

forpligtende tilsagn kan forlænge fristen]



For at fristen ikke bare forlænges, hver gang der kommer et mere

eller mindre konkret forslag til tilsagn, gør vi det også klart, at det

kun er de tilsagn, der er forpligtende, som kan forlænge fristen

med 20 hverdage.

Virksomheden skal altså på et formelt niveau have afgivet tilsagn

til myndighederne.



[Der

kan sættes en frist for afgivelse af tilsagn]



Det fremgår ikke klart af de gældende regler, hvor sent i forløbet

der kan afgives tilsagn. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken

virksomhederne eller myndighederne.

For at undgå, at fusionssagerne trækker i langdrag, foreslår vi, at

der sættes en frist for, hvor sent i forløbet virksomhederne kan

komme med tilsagn.

Hovedreglen bliver, at tilsagn skal være fremsat senest 90 dage

efter beslutningen om at gå i fase 2.

Hvis virksomhederne kommer med ændringer til tilsagn efter fri-

sten, kan myndighederne godt

–

undtagelsesvist

–

inddrage dem i

sagen.



L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren

[Uret

kan i særlige tilfælde sættes i stå]



Endelig foreslår vi, at konkurrencemyndighederne i særlige til-

fælde kan sætte frist-uret i stå

– ”stop-the-clock” som det hedder

på engelsk. Den mulighed har Kommissionen også, når de be-

handler fusionssager.

Det gælder, når virksomhederne ikke inden for en fastsat frist af-

leverer de efterspurgte oplysninger.

På den måde sikrer vi, at fusionen vurderes på det mest oplyste

grundlag til gavn for konkurrencen på markedet.



6. Offentlighedsloven m.v. [6. slide]



Ved førstebehandlingen rejste Pelle Dragsted (EL) en mulig be-

kymring for forslagene om offentlighedsloven og databeskyttel-

sesforordningen.

Hvis jeg forstod det rigtigt, er det navnlig hensynet til borgerne og

virksomhedernes adgang til oplysninger, der tænkes på.

Det er en vanskelig balance, og vi skal naturligvis være opmærk-

somme på de forskellige hensyn for at finde den

helt rigtige

ba-

lance.

Når konkurrencemyndighederne behandler konkurrencesager,

kommer de i besiddelse af rigtig mange virksomhedsoplysninger,

og også følsomme og fortrolige oplysninger.

Derfor blev det tillagt stor vægt i Folketinget, da konkurrencelo-

ven blev vedtaget i 1997, at offentlighedsloven

ikke

skulle gælde i

konkurrencesager.

Offentligheden skal

–

som udgangspunkt

–

ikke have adgang til

virksomhedernes interne oplysninger.

[Egenacces]



Det hensyn gælder imidlertid ikke i forhold til virksomheden selv,

og det er derfor sådan, at virksomhederne kan søge om såkaldt

egenacces

–

det vil sige oplysninger om dem selv

–

efter offent-

lighedsloven.

Med forslaget gør vi det klart, at retten til egenacces

gælder

i af-

gørelsessager

–

og kun i afgørelsessager.



L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Når det ikke foreslås, at retten til egenacces også skal gælde i un-

dersøgelsesfasen, er det fordi, det vil kunne skade den videre ef-

terforskning.



Det står allerede i bemærkningerne i dag, men det fremgår ikke af

selve lovteksten.

F.eks. ville en virksomhed kunne få adgang til oplysninger om

hvilke andre virksomheder, der også var en del af en undersøgelse

på et tidligt tidspunkt i sagen.

Derfor holder vi fast i, at retten til egenacces fortsat skal gælde

for virksomheder

–

men at den først gælder, når undersøgelsesfa-

sen er afsluttet, og myndighederne har besluttet at gå videre med

sagen.

[Fravigelse

af databeskyttelsesforordningen]



Den nye databeskyttelsesforordning har I sikkert hørt om i andre

sammenhænge. Den gælder fra maj næste år.

Forordningen giver mulighed for at begrænse bestemmelserne om

oplysningspligt og indsigtsret, f.eks. hvis der er efterforsknings-

mæssige hensyn eller hensyn til fortrolige forhold.

Med forslaget udnytter vi denne mulighed.

Det gør vi, fordi konkurrencemyndighederne ligger inde med

særdeles mange oplysninger. Især ved kontrolundersøgelser hos

virksomhederne, hvor man kopierer udvalgte medarbejderes

computere, kommer myndigheden i besiddelse af meget omfat-

tende materiale, herunder også personoplysninger.

Hensynet bag forslaget er, at personer ikke med forordningen i

hånden skal kunne få adgang til oplysninger, som virksomhederne

ikke selv kan få adgang til efter offentlighedsloven, og som kan

skade myndighedernes efterforskning.

Det vil f.eks. skade både virksomhederne og efterforskningen,

hvis en medarbejder fra én virksomhed kan få ret til at se, om der

er oplysninger om den pågældende i materiale, som er indhentet

hos en anden virksomhed.



L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Derfor

–

og fordi offentlighedsloven ikke finder anvendelse

–

vurderer vi, at det er mest hensigtsmæssigt at begrænse oplys-

ningspligten og indsigtsretten i konkurrencesagerne.

Det kan også bemærkes, at det fremgår af Justitsministeriets be-

tænkning om forordningen, at netop konkurrenceområdet er et

område, hvor man kan overveje at begrænse disse bestemmelsers

anvendelse.

Og endelig skal jeg minde om, at databeskyttelsesforordningen

herudover selvfølgelig gælder fuldt ud

–

også i konkurrencesager.



[Begrænset

partsaktindsigt i EU-fusionssager]



Konkurrencemyndighederne i Danmark kommunikerer ofte med

andre europæiske konkurrencemyndigheder og med Kommissio-

nen.

Når denne kommunikation vedrører Traktatens forbud mod kon-

kurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling,

gælder det efter konkurrenceloven, at virksomhederne ikke har

adgang til partsaktindsigt i korrespondancen.



Årsagen er, at der er behov for, at de europæiske konkurrence-

myndigheder kan have en fri meningsudveksling om f.eks. juridi-

ske og økonomiske vurderinger.



Vi foreslår, at sager, der behandles efter fusionskontrolforordnin-

gen får samme ramme, da hensynet til fortrolig korrespondance er

det samme i fusionssagerne som i de øvrige sager.

Virksomhederne vil dog fortsat altid kunne få adgang til partsakt-

indsigt i oplysninger om sagens faktiske forhold.

7. Straf [7. slide]



Denne del af forslaget handler om beregning af omsætning, konfi-

skation og straflempelse.

[Global

koncernomsætning]



Når virksomhederne pålægges bøder, beregnes bøderne på bag-

grund af virksomhedernes omsætning. På den måde ”rammer”

bøderne små og store virksomheder på en ensartet facon.

L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Vi foreslår, at det skrives direkte ind i lovteksten, at omsætningen

skal beregnes på baggrund af virksomhedens globale omsætning

og ikke kun den danske omsætning.

Det fremgår allerede af lovbemærkninger, og på den måde kan

man sige, at der er tale om en præcisering af lovteksten.

[Straflempelse

indebærer også fritagelse fra krav om konfiskation]



For så vidt angår spørgsmålet om konfiskation, som der også blev

spurgt til under 1. behandlingen, skal jeg forsøge at gøre det helt

klart.

I dag er det sådan, at hvis en virksomhed giver konkurrencemyn-

dighederne oplysninger, der kan opklare et kartel, kan virksomhe-

den få nedsat sin straf.

Hvis virksomheden er den første, der giver oplysninger i den

konkrete sag, kan det endda føre til, at tiltalen helt frafaldes.

Hvis en virksomhed har haft en gevinst ved at overtræde konkur-

rencereglerne, kan beløbet konfiskeres

–

enten fuldt ud eller efter

en nedsættelse af beløbet.

I praksis omfatter denne straflempelse også en fritagelse for kra-

vet om konfiskation. Vi foreslår, at denne praksis lovfæstes.

Det vil betyde, at det klart fremgår af loven, at straflempelsesreg-

lerne også kan fritage for konfiskation, eller at konfiskationskra-

vet kan nedsættes.

[Foreløbig

ansøgning om straflempelse]



En virksomhed, der i dag ansøger om straflempelse, skal samtidig

med ansøgningen give fuld dokumentation for et kartel. Det kan

være vanskeligt, og det kan måske endda afholde virksomheder

fra at henvende sig til myndighederne.

Vi foreslår derfor, at det skal være muligt, at indgive en foreløbig

ansøgning om straflempelse, som kan følges op af dokumentation

på et senere tidspunkt.

Hensigten er at motivere virksomhederne til i større grad at ansø-

ge om straflempelse og give konkurrencemyndighederne oplys-

ninger om overtrædelse af reglerne.



L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren

8. Andet [8. slide]



Til sidst lidt om forslaget om at udpege suppleanter til Konkur-

rencerådet og om den nordiske samarbejdsaftale.

[Suppleanter

til Konkurrencerådet]



Konkurrencerådet består i dag af 7 medlemmer og ingen supple-

anter.

Medlemmerne af Konkurrencerådet er udpeget på baggrund af

deres personlige og faglige kvalifikationer. Ind i mellem sker det

imidlertid, at disse medlemmer er inhabile i konkrete sager, og

andre gange kan de

–

som alle andre

–

blive syge og være væk i

længere perioder.

Derfor foreslås det, at erhvervsministeren kan udpege suppleanter

for medlemmerne. Det vil gøre Konkurrencerådet beslutningsdyg-

tigt i sager, hvor flere medlemmer er inhabile eller er fraværende

af andre årsager.



[Nordisk

samarbejdsaftale]



Den nye nordiske samarbejdsaftale er væsentlig for det nordiske

samarbejde på konkurrenceområdet

–

bl.a. set i lyset af, at flere af

de nordiske lande ikke er medlemmer af EU.

Aftalen er en gensidig aftale, forstået på den måde, at de nordiske

lande imellem kan anmode om oplysninger og bistand hos hinan-

den.

F.eks. vil de danske konkurrencemyndigheder kunne anmode de

finske myndigheder om at undersøge en finsk virksomhed, hvis

en dansk virksomhed oplevere konkurrencebegrænsninger i Dan-

mark på grund af den finske virksomheds adfærd.

Det har derfor stor betydning for det nordiske samarbejde, at Fol-

ketinget giver sit ratifikationssamtykke, og det håber jeg, at I er

enige i.



9. Afslutning og spørgsmål [9. slide]



Afslutningsvist vil jeg lige tilføje en bemærkning om anmeldel-

sessystemet, som et par af jer nævnte under førstebehandlingen.

L 6 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra den tekniske gennemgang for udvalget den 2/11-17, til erhvervsministeren



Begrundelsen var, at Danmark er det eneste EU-land, der stadig

har et anmeldelsessystem, og at systemet kun anvendes i begræn-

set omfang.



I det forslag, der blev sendt i høring før sommer, blev der lagt op

til at afskaffe anmeldelsessystemet.

Anmeldelsessystemet giver virksomhederne mulighed for at an-

melde en konkret aftale til myndighederne med henblik på en

vurdering af, om aftalen er lovlig.

De høringssvar, vi fik, viste imidlertid, at virksomhederne

–

især

de små og mellemstore virksomheder

–

sætter stor pris på anmel-

delsessystemet, og de mener, at det stadig kan have væsentlig be-

tydning.

Virksomhederne anførte også, at udtalelserne fra konkurrence-

myndighederne på baggrund af anmeldelser bidrager som fortolk-

ning i andre sammenlignelige sager.

Derfor har vi besluttet at bevare anmeldelsessystemet, som det er

i dag, indtil videre, og det er ikke en del af det fremsatte lov-

forslag.

Jeg håber, at lovforslaget nu står klarere for jer, og at I vil bakke

op om de ændringer, som indgår i forslaget.

Har I spørgsmål eller bemærkninger?

