Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 57
Offentligt
1826653_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-12-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1705812
Dok. nr.: 487865
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. november 2017 stillet følgende
spørgsmål 8 (SUU L 57) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål 8:
Er ministeren enig med Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse i, at det
givet de udvalgte patientgrupper for forsøgsordningen almindeligvis bør være
speciallæger inden for de respektive specialer, som igangsætter behandling,
og det således burde fremgå af Lægemiddelstyrelsens vejledning, at almen
praksis ikke igangsætter, men efter aftale kan videreføre allerede igangsat behand-
ling?
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar af 22. november 2017 på SUU L 57
spm. 4, hvoraf det
bl.a. fremgår, at enhver læge i den kommende forsøgsordning med medicinsk canna-
bis kan ordinere medicinsk cannabis til behandling af smerteindikationer. Når der dog
er tale om behandling af multipel sklerose og rygmarvskade, bør ordinationen ske af
en neurolog, og når der er tale om behandling af kemoterapiinduceret kvalme bør or-
dinationen ske af en hæmatolog eller onkolog.
Dette fremgår også af bilag 1 til den politiske aftale om etablering af forsøgsordning
med medicinsk cannabis, som Venstre-regeringen den 8. november 2016 indgik med
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre
og Socialistisk Folkeparti. Aftaleteksten afspejler et underliggende hensyn til smidig
adgang til behandling med medicinsk cannabis.
Som også anført i mit svar på SUU L 57
spm. 4 har en læge mulighed for at henvise
en patient til en speciallæge med henblik på eventuelt behandling med medicinsk
cannabis.
Jeg skal herudover bemærke, at såfremt ordinationsmuligheden bliver begrænset,
som i spørgsmålet anført, vil det medføre, at de alment praktiserende læger, der i
dag ordinerer magistrelt fremstillede cannabisprodukter, trods deres erfaring og vi-
den herom, ikke vil kunne ordinere medicinsk cannabis i forsøgsordningen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye