Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 56
Offentligt
1810445_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017 - 10687
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 56, forslag til lov om ændring af lov
om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), stillet den 24. oktober
2017 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 56
”Findes
der hunde på internat som led i sager, der trækker ud, fordi ejeren ikke kan løfte bevisbyrden
for, at det ikke er en forbudt hunderace?”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Fødevarestyrelsen om at indhente bidrag fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst
følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Som
følge af den nuværende opbygning af politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS)
er det ikke muligt at isolere de hundesager, der vedrører forbudte hunderacer eller de
hundesager, hvor en hund er pensionsanbragt i forbindelse med sagens behandling.
Dette skyldes, at alle sager vedrørende pålæg, pensionsanbringelse og aflivning efter
hundeloven i dag journaliseres inden for de samme journalkoder.
Henset til den korte frist har det endvidere ikke været muligt for Rigspolitiet at
iværksætte en høring af landets politikredse med henblik på at tilvejebringe oplysninger
om, hvor mange hunde der for øjeblikket er pensionsanbragt i forbindelse med sager
om ulovlige hunderacer.
Rigspolitiet er dog konkret bekendt med to verserende sager, der vedrører ulovlige
hunderacer, hvor besidderen har indbragt den administrative afgørelse om aflivning for
domstolene, og hvor de pågældende hunde fortsat er pensionsanbragt. Rigspolitiet traf
den endelige administrative afgørelse i disse sager henholdsvis den 19. december 2014
og den 7. oktober 2015.
For så vidt angår årsagen til, at pensionsanbringelsen i visse sager trækker ud, kan
Rigspolitiet oplyse, at dette erfaringsmæssigt f.eks. kan skyldes, at der er behov for
indhentelse af yderligere erklæringer fra dyrlæger og hundesagkyndige, ligesom en
pensionsanbringelse, som det er tilfældet i de to ovenfor omtalte sager, ofte forlænges
ganske betydeligt, når en administrativ afgørelse om aflivning indbringes for
domstolene. Indbringelsen for domstolene tillægges således som udgangspunkt
opsættende virkning, jf. hundelovens § 6 c, stk. 3.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 56 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om der er hunde på internat hvor sagerne trækker ud, fordi ejeren ikke kan løfte bevisbyrden for, at det ikke er en forbudt hunderace, til miljø- og fødevareministeren
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at Rigspolitiet er meget opmærksom på, at
sagsbehandlingstiden for den administrative behandling af hundesagerne er så kort som
mulig
ikke mindst i de sager, hvor der er sket pensionsanbringelse. Rigspolitiet har
således fastsat en intern målsætning om, at der træffes afgørelse i sagen inden for 30
dage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse fra en politikreds om
pensionsanbringelse eller aflivning i medfør af hundeloven.”
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Røgild Knudsen
2