Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 56
Offentligt
1810447_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017 - 10687
Den 31. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 56, forslag til lov om ændring af lov
om hunde (Undtagelse fra aflivning af visse ulovlige hunde i særlige tilfælde), stillet den 24. oktober
2017 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 3 til L 56
”Vil
ministeren redegøre for, om en udenlandsk hundeejer omgående vil kunne få udleveret sin hund,
hvis vedkommende forpligter sig til med det samme at bringe den ud af landet?
Svar
1
Det fremgår af hundelovens § 1 b, stk. 1, at hunde, der holdes eller indføres i strid med forbuddet i
lovens § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.
Med det foreliggende lovforslag er det hensigten, at politiet i særlige tilfælde skal kunne afgøre, at en
forbudt hund ikke skal aflives, men udføres fra Danmark inden for en af politiet fastsat frist, når
hunden har oprindelse i et andet land end Danmark, og når det med rimelighed kan antages, at
hundens besidder ikke har været bekendt med, at hunden er forbudt, jf. § 1 a i hundeloven, og når
hunden ikke er indført erhvervsmæssigt.
Fristen for, hvornår hunden skal udføres, vil blandt andet afhænge af besidderens praktiske
muligheder for at få hunden udført.
Efter de gældende regler kan politiet pensionsanbringe en hund, indtil der evt. træffes afgørelse om
aflivning, og hvis der træffes afgørelse om aflivning, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes. Dette vil også
være udgangspunktet for forbudte hunde af udenlandsk oprindelse, medmindre det vurderes
overvejende sandsynligt, at der vil blive truffet afgørelse om udførsel af hunden, og at hunden kan
udføres indenfor en kort frist, eller andre forhold, hvor politiet vurderer, at det vil være
uhensigtsmæssigt at pensionsanbringe hunden. Træffes der ikke beslutning om pensionsanbringelse af
hunden, kan politiet give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i
bånd eller skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv eller begge dele, indtil der er truffet
afgørelse om udførsel af hunden, og indtil hunden kan udføres. Muligheden for at give pålæg om
båndpligt og mundkurv kan f.eks. tænkes anvendt i de situationer, hvor udenlandske turister
uforvarende og uden kendskab til den danske forbudsordning er kommet til at tage deres hund, som
efter danske regler er ulovlig, med på ferie i Danmark og dermed kan tage hunden med ud af Danmark
med det samme eller inden for en kort frist, f.eks. hvor der kun er nogle dage til endt ferieophold.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at tidspunkt og sted for udlevering af hunden med henblik på
udførsel fra landet aftales nærmere mellem politiet og hundens besidder. Som udgangspunkt skal
udleveringsstedet være det sted, hvorfra hunden skal udføres (lufthavn, færgehavn, togstation,
landegrænse eller lignende steder, hvorfra hunden kan udføres direkte).
1
Lovbekendtgørelse nr. 47 af 11. januar 2017
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 56 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en udenlandsk hundeejer omgående vil kunne få udleveret sin hund fra internat /politiets varetægt, hvis vedkommende forpligter sig til med det samme at bringe den ud af Danmark, til miljø- og fødevareministeren
Det bemærkes, at den foreslåede lovændring vil få virkning fra 15. marts 2017. For så vidt angår de
udenlandske hunde, der på nuværende tidspunkt er anbragt i pension, mens der afventes en
lovændring, kan hunden udleveres til ejeren med henblik på udførsel fra Danmark, når politiet har
truffet afgørelse herom efter de nye regler, hvis de ovenfor anførte forudsætninger er opfyldt.
Jeg kan ikke udtale mig om, hvor hurtigt politiet vil træffe afgørelse i sager om udførsel af udenlandske
ulovlige hunde, hvilket vil afhænge af omstændighederne i de konkrete sager.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Røgild Knudsen
2