Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 56
Offentligt
1810438_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1045
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (MOF alm. del), stillet den 16. august
2017.
Spørgsmål nr. 1045
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 15/8-17 fra Foreningen Fair Dog (MOF alm. del - bilag
563 om omkostninger ved hundeloven for dansk politiet - evt. med bidrag fra Justitsministeriet.”
Endeligt svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bedt Fødevarestyrelsen om at indhente bidrag fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
der har oplyst følgende, hvortil jeg henholder mig:
”1.
Det fremgår af henvendelsen af 15. august 2017 fra Foreningen Fair Dog, at foreningen tidligere har
anmodet Rigspolitiet om oplysninger om antallet af sager med bid, påbud, race og
pensionsanbringelser.
Rigspolitiet er imidlertid som følge af den nuværende opbygning af POLSAS ikke i stand til at trække
statistiske oplysninger om sager vedrørende specifikke hunderacer eller oplysninger om antallet af
hunde, der er blevet aflivet, eller sager hvor der er meddelt pålæg i medfør af hundeloven, f.eks. på
grund af bidskader og/eller at en hund har været pensionsanbragt. I det omfang, sådanne oplysninger
har været efterspurgt f.eks. af Folketinget, har Rigspolitiet tilvejebragt tal ved manuel gennemgang
af politikredsenes indberetninger til Rigspolitiet om hundesager. Indberetningsordningen omfatter
alene afgørelser om aflivninger og pålæg og
–
med virkning fra 1. september 2017
–
tillige
pensionsanbringelser.
Det fremgår videre, at Fair Dog efterfølgende selv har indhentet oplysninger fra 10 af landets
politikredse
om kredsenes samlede antal ”hundelovssager”. Foreningen har herefter opgjort
antallet af
sager til 25.799 i perioden fra den 1. juli 2010 til den 1. april 2017.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet kopi af de omhandlede politikredses svar til
Foreningen Fair Dog samt oplysninger om, hvilke journalkoder i politiets journalstyringssystem
(POLSAS) der ligger til grund for opgørelserne. Det fremgår af politikredsenes besvarelser, at antallet
af hundelovssager er opgjort ved en søgning i POLSAS på journalkoderne 89150 (hundeloven,
forberedelse af pålæg) og 89152 (hundeloven, overt. af. samt. overtr. af. pålæg).
Det er anført i Foreningen Fair Dogs henvendelse, at hundesager journaliseres i POLSAS på
journalkoderne 00170, 10161, 10170, 60111, 74265, 83990, 89150 og 89152.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 56 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversigt over, hvor mange ressourcer politiet bruger på sager, der vedrører hundelovens forbudsliste, til miljø- og fødevareministeren
Rigspolitiet kan hertil oplyse, at flere af disse journalkoder omfatter sagskategorier, som ikke
umiddelbart dækker sager vedrørende hundeloven. Således omfatter journalkoderne 00170, 10161,
10170 og 74265 eksempelvis
”klagesager”, ”høringssager”, ”aktindsigt” og ”trussel på livet”, mens
journalkoden
83990 er udgået, men vedrørte ”andre undersøgelser”.
Rigspolitiet finder således ikke umiddelbart, at disse journalkoder er relevante i relation til opgørelsen
af antallet af hundelovssager.
Rigspolitiet bemærker desuden, at journalkoden 60111, som Fair Dog også henviser til, vedrører
”hittedyr”, hvorved forstås
bortkomne dyr, hvorfor journalkoden selvsagt ikke alene vedrører sager
omfattet af hundeloven.
Rigspolitiet har derfor til brug for denne besvarelse opgjort det samlede antal sager registreret i
POLSAS på journalkoderne 89150, 89151 (hundeloven, pålæg efter) og 89152 i perioden fra den 1. juli
2010 til den 31. marts 2017 i samtlige 12 politikredse. Denne opgørelse viser, at der i perioden samlet
er registreret 28.830 sager på de tre journalkoder.
De 28.830 sager, der er registreret på de tre relevante journalkoder, dækker, ud over de på
journalkoden 89152 registrerede straffesager om overtrædelse af hundeloven, over en række
administrative sager om f.eks. aflivning i medfør af hundelovens § 1 b, stk. 1 (ulovlig hund), § 6, stk. 5
(skambid), § 6, stk. 2, nr. 4 (farlig hund) og/eller § 6, stk. 4 (overtrædelse af pålæg).
Rigspolitiet vurderer umiddelbart, at kun en mindre del af de 28.830 sager tilhører den kategori af
administrative hundesager, der erfaringsmæssigt genererer større omkostninger for politiet.
2.
Foreningen Fair Dog henviser i sin henvendelse til ni konkrete sager, hvor politiet har truffet
afgørelse om aflivning i medfør af hundeloven. Foreningen har opgjort omkostningerne i forbindelse
med behandlingen af de ni sager til et samlet beløb på 6.800.000 kr., hvoraf 1.807.432. kr. angives at
vedrøre udgifter til pensionsanbringelse. Hertil kommer udgifter til anvendte årsværk. Det er uoplyst,
hvordan foreningen nærmere er nået frem til det samlede beløb.
Rigspolitiet har indhentet oplysninger fra de relevante politikredse om de pågældende ni sager.
På baggrund heraf samt en opgørelse af Rigspolitiets foreløbige omkostninger til advokatbistand i
forbindelse med behandlingen af de af sagerne, der har været genstand for klagesagsbehandling i
Rigspolitiet, og som siden er indbragt for domstolene, kan Rigspolitiet oplyse, at omkostningerne for
politiets vedkommende foreløbig udgør et beløb i størrelsesordenen 1.500.000 kr., hvoraf cirka
1.200.000 kr. vedrører udgifter til pensionsanbringelse. Hertil kommer udgifter til anvendte årsværk.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at det følger af hundelovens § 6 c, at hundens ejer har ret til at
indbringe politiets eller Rigspolitiets afgørelse om aflivning (af en hund i medfør af hundeloven)
for domstolene, og at dette, såfremt sagen indbringes for domstolene inden fire uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, har opsættende virkning.
I de sager, hvor der er påløbet store omkostninger til pensionsanbringelse, knytter omkostningerne sig
således i væsentlig grad til den periode, hvor sagen verserer ved domstolene.
Rigspolitiet skal videre bemærke, at det fremgår af hundelovens § 6 b, stk. 4, at politiet afholder
omkostninger ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen,
ligesom der tages stilling til sagsomkostninger ved domstolene. Eventuelt refunderede omkostninger i
2
 L 56 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversigt over, hvor mange ressourcer politiet bruger på sager, der vedrører hundelovens forbudsliste, til miljø- og fødevareministeren
forbindelse med pensionsanbringelse samt opkrævede og tildelte sagsomkostninger (herunder
advokatudgifter) vil derfor skulle fraregnes i den endelige opgørelse i forhold til hundens
besidder.
For så vidt angår udgifter til årsværk, kan Rigspolitiet oplyse, at politiets registreringspraksis ikke
understøtter, at det faktiske forbrug på området kan udskilles fra øvrige aktiviteter. Det er derfor ikke
muligt at oplyse antal årsværk, der til dato er anvendt til behandlingen af de pågældende hundesager.
Fair Dogs henvendelse indeholder som nævnt ikke en redegørelse for, hvordan foreningen er nået frem
til de
–
meget høje
–
beløb. Baseret på de oplysninger, som Rigspolitiet har kunnet tilvejebringe, er det
dog vurderingen, at foreningens opgørelser næppe kan anses for retvisende.
3.
Det kan afslutningsvis oplyses, at det mere generelt er Rigspolitiets erfaring, at særligt
aflivningssagerne, herunder særligt de sager, hvor den administrative afgørelse indbringes for retten,
er ressourcetunge. Det skyldes både de mange sagsskridt, herunder indhentelse af yderligere
erklæringer fra dyrlæger og hundesagkyndige, som normalt vil skulle iagttages samt omkostninger
forbundet med domstolsprøvelsen og den deraf følgende forlængede varighed af en iværksat
pensionsanbringelse.
Rigspolitiet er imidlertid meget opmærksom på, at sagsbehandlingstiden for de administrative
hundesager er så kort som mulig med henblik på bl.a. at holde politiets og eventuelt hundebesidderens
omkostninger i forbindelse med sagsbehandlingen af
sagerne på et minimum.”
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
3