Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 5
Offentligt
1817244_0001.png
Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 5 stillet af udvalget den 20. oktober
2017 efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål:
Hvordan kan forbrugerne inden køb af rejser og rejseydelser få viden om,
hvorvidt den rejse/rejseydelse, de ønsker at bestille, falder ind under rej-
segarantifonden eller ej, herunder om rejsen/rejseydelsen falder ind under
den danske ordning eller en udenlandsk ordning?
Svar:
Det nye pakkerejsedirektiv stiller krav om, at den erhvervsdrivende skal
give den rejsende en række oplysninger forud for indgåelse af en aftale.
Er der tale om en pakkerejse, skal den rejsende have en række oplysnin-
ger, som skal gives ved brug af et særligt oplysningsskema. Det skal bl.a.
fremgå, at der er oprettet en lovpligtig konkursbeskyttelse, og hvor be-
skyttelsen er oprettet.
Det betyder, at en rejsende
allerede inden aftalen om en pakkerejse er
indgået - vil kunne se, hvilken garantiordning den erhvervsdrivende er
omfattet af. En rejsende vil med andre ord kunne se, om det er Rejsega-
rantifonden eller en garantiordning i en anden medlemsstat, som den er-
hvervsdrivende er omfattet af.
Er der tale om et sammensat rejsearrangement, skal den rejsende også
have forskellige oplysninger, inden aftalen indgås. Den rejsende skal op-
lyses om, at der ikke er tale om en pakkerejse, og at den rejsende derfor
ikke får de rettigheder, der følger med en pakkerejse. Derudover skal den
rejsende have oplysninger om omfanget af en eventuel konkursbeskyttel-
se, og i givet fald, hvor den er oprettet. Formidleren af det sammensatte
rejsearrangement skal også anvende særlige oplysningsskemaer, som af-
hænger af den type tjenesteydelse, som formidleren sælger.
Det betyder, at en rejsende
på samme måde som ved en pakkerejse
også vil kunne se, hvilken garantiordning den erhvervsdrivende er omfat-
tet af, og om det er Rejsegarantifonden eller en garantiordning i en anden
medlemsstat, som den erhvervsdrivende er omfattet af.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan forbrugerne inden køb af rejser og rejseydelser kan få viden om, hvorvidt den rejse/rejseydelse de ønsker at bestille falder ind under rejsegarantifonden eller ej, til erhvervsministeren
2/2
En rejsende kan kontakte Rejsegarantifonden for at få en vurdering af, om
den rejse, den rejsende ønsker at købe, er en pakkerejse eller et sammen-
sat rejsearrangement.
Den rejsende vil derudover på Rejsegarantifondens hjemmeside kunne se,
om en given erhvervsdrivende er registeret i Rejsegarantifonden, idet Rej-
segarantifonden har en positiv liste over registrerede aktører. Rejsegaran-
tifonden forventer derudover at lave et online søgekartotek, hvor forbru-
geren kan se, hvis en dansk etablerede rejsearrangører har valgt ikke at
være registreret i Rejsegarantifonden, men har tilsluttet sig en garantiord-
ning i et andet (eller flere andre) EU/EØS-lande.
For den rejsende har det ikke nogen betydning, hvilken garantiordning en
rejseudbyder vælger, fordi det nye pakkerejsedirektiv, der er gennemført i
lovforslaget stiller krav om gensidig anerkendelse af garantiordninger, og
desuden stiller krav om, at kravene til konkursbeskyttelsen skal være ens.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen