Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 5
Offentligt
1817253_0001.png
Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 5 stillet af udvalget den 17. oktober
2017 efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16/10-17 fra Rejsearran-
gører i Danmark, jf. L 5
bilag 4.
Svar:
I henvendelsen til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har Rejsearran-
gører i Danmark fremsat en række opmærksomhedspunkter og anbefalin-
ger opdelt i tre temaer, der knytter sig til lovforslaget, nemlig forbruger-
beskyttelse, garantistillelse og finansiering af Rejsegarantifonden.
Forbrugerbeskyttelse
Rejsearrangører i Danmark gør overordnet opmærksom på konkursbe-
skyttelsen ved køb af et sammensat rejsearrangement. Rejsearrangører i
Danmark anbefaler, at der skabes klarhed om omfanget og konsekvenser-
ne af rejsegarantifondsloven, idet direktivet og lovudkastets definition af
sammensatte rejsearrangementer er kompliceret.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Det er rigtigt, at det ikke er alle situationer, hvor en forbruger sammen-
sætter flere rejseydelser, der fører til et sammensat rejsearrangement. Det
er også rigtigt, at Rejsegarantifondens dækningsomfang ved pakkerejser
og sammensatte rejsearrangementer ikke er den samme.
Et sammensat rejsearrangement forudsætter, at der er
en
erhvervsdriven-
de, der
formidler
den rejsendes køb af endnu en rejseydelse hos
en anden
erhvervsdrivende, og at den rejsende indgår aftale med
den anden
er-
hvervsdrivende indenfor 24 timer efter, at den første aftale er indgået.
Det er den erhvervsdrivende, der har
formidlet
den rejsendes køb af endnu
en rejseydelse, der skal lade sig registrere i Rejsegarantifonden og stille
garanti mv. for den del af det sammensatte rejsearrangement, som
formid-
leren
er ansvarlig for. Af den grund dækker Rejsegarantifonden i en kon-
kurssituation kun en del af det sammensatte rejsearrangement, nemlig den
del, som
formidleren
er ansvarlig for og har stillet garanti for.
Selvom det kun er dele af et sammensat rejsearrangement, der er omfattet
af ordningen, er det vigtigt at hæfte sig ved, at forbrugerne fremover bli-
L 5 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/10-17 fra Rejsearrangører i Danmark, til erhvervsministeren
2/2
ver beskyttet i flere tilfælde end i dag. Dertil kommer, at de erhvervsdri-
vende har pligt til at oplyse en forbruger om, hvorvidt der er tale om en
pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, og hvilke rettigheder
aftalen medfører, herunder hvilken dækning, der er i en konkurssituation.
Anvendelsen af det nye begreb og betydningen for de erhvervsdrivende
vil blive udviklet og fastlagt i praksis bl.a. af Rejsegarantifonden.
Garantistillelse
Rejsearrangører i Danmark peger overordnet på, at forslaget til ny skala
for garantistillelse er en skævvridning til de små virksomheders fordel.
Rejsearrangører i Danmark anbefaler, at de procentvise garantilempelser i
højere grad bør tilgodese alle arrangører.
Med lovforslaget får alle selskaber en garantilempelse, om end lempelsen
forholdsmæssigt er størst ved de mindre virksomheder. Det skyldes, at der
i lovforslaget er lagt op til en garantiordning, hvor der er proportionalitet
mellem på den ene side de administrative og økonomiske omkostninger,
som virksomhederne har ved at stille garanti og på den anden side det
potentielle tab, som virksomhederne kan påføre fonden. En konkurs hos
bare ét af de store rejseselskaber vil kunne påføre fonden meget store tab
og dermed ændre den samlede tabsstatistik for de sidste ti år markant.
Finansiering af Rejsegarantifonden
Rejsearrangører i Danmark anbefaler, at der bør lægges op til en mere
jævn omkostningsfordeling.
I lovforslaget er der lagt op til en fortsættelse af den hidtidige praksis,
hvorefter Rejsegarantifondens bestyrelse fastsætter bidragene til finansie-
ringen af fonden og at erhvervsministeren godkender bidragenes størrelse.
I tilknytning hertil kan det fremhæves, at der som noget nyt i lovforslaget
er lagt op til, at bestyrelsen udvides med et medlem, der er uafhængigt og
har regnskabsteknisk indsigt. Derudover pålægges bestyrelsen at sikre, at
fondens tilsynsvirksomhed har den rette balance mellem formuestørrel-
sen, bidragenes størrelse, størrelsen på de ordinære garantier og kravene
til forhøjet garanti. På den måde sikres det, at de økonomiske og admini-
strative omkostninger minimeres for rejsebranchen som helhed, samtidig
med at beskyttelsen af de rejsende fastholdes. Endelig er der lagt op til, at
en uafhængig ekstern ekspert hvert fjerde år skal påtegne, at bestyrelsen
har fundet den rette balance.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen