Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L49) forslag til lov om ændring af lov
om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om
efterskoler og frie fagskoler (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fæl-
les Mål) har udvalget i brev af 16. oktober 2017 efter ønske fra Carolina
Magdalene Maier (ALT) og Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren bekræfte,
at lærere ikke fremover alligevel bliver tvunget
til at undervise efter de frivillige videns- og færdighedsmål på trods af, at
test og prøver er knyttet op på dem?”
Svar:
Test og prøver tager også fremover som i dag udgangspunkt i de bin-
dende kompetencemål. Det bliver der ikke ændret på. Men test og prø-
ver vil altid være meget konkrete og kan derfor ikke alene tage udgangs-
punkt i de meget overordnede kompetencemål.
Færdigheds- og vidensmålene beskriver centrale færdigheder og viden i
de enkelte fag i en mere konkret form.
Derfor er det også relevant at inddrage disse i test og prøver fremadret-
tet, selvom de fremover er vejledende. Men det er ikke sådan, at test og
prøver skal holde sig inden for færdigheds- og vidensmålene. Andet ind-
hold, som ikke hænger direkte sammen med færdigheds- og vidensmåle-
ne, vil også indgå.
Det er i øvrigt vigtigt at huske, at formålet med undervisningen i folke-
skolen er meget bredere end at forberede eleverne til test og prøver.
27. oktober 2017
Sags nr.:17/13854