L 34 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om ministeren kan uddybe bemærkningen i svar på spørgsmål 5 »det er således ikke nok, at gerningsmanden burde have vidst, at der var nogen hjemme«. til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 34
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. december 2017

Strafferetskontoret

Nynne Nytofte-Bæk

2017-0037-0004

597298

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig

bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 17. november 2017.

Søren Pape Poulsen

Sidsel Kathrine Møller

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 34 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om ministeren kan uddybe bemærkningen i svar på spørgsmål 5 »det er således ikke nok, at gerningsmanden burde have vidst, at der var nogen hjemme«. til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selv-

stændig bestemmelse om indbrudstyveri (L 34):

”Ministeren

bedes uddybe bemærkningen i svar på L 34 spørgs-

mål 5 »det er således ikke nok, at gerningsmanden burde have

vidst, at der var nogen hjemme«. Betyder det, at en gernings-

mand, der ser lys i et hus og en bil parkeret udenfor frifindes,

fordi han ikke "vidste", at der var nogen hjemme? Og hvorledes

forventer ministeren, at anklagemyndigheden i praksis skal løfte

bevisbyrden for, hvad gerningsmanden "vidste", når det, som

anført i besvarelsen af spørgsmål 5, ikke er nok at henvise til,

hvad gerningsmanden burde have vidst?”

Svar:

Med lovforslag nr. L 34 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

udlændingeloven (Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri) lægges der

bl.a. op til at skærpe straffen for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der

under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, når indbrudstyveriet

henføres under straffelovens § 285, stk. 1, med en tredjedel i forhold til det

gældende strafniveau.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 14. november 2017

af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig

bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), vil den foreslåede strafskærpelse

finde anvendelse, hvor gerningsmanden har haft forsæt med hensyn til at

begå indbrudstyveri i beboelse, hvor der har befundet sig personer i hjemmet

under indbruddet. Der sigtes herved til alle forsætsgrader, som i dansk ret

antages at udgøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsfor-

sæt.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 22. november 2017 af

spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Selvstændig

bestemmelse om indbrudstyveri) (L 34), vil det således ikke være nok, at

gerningsmanden burde have vist, at der var nogen hjemme, idet handlingen

således ville have været begået uagtsomt.

Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-

ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har forsæt

til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,

mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-

den burde have tænkt eller indset.

Om de overnævnte forsætsgrader kan det i øvrigt generelt oplyses, at direkte

forsæt bl.a. omfatter at handle for (tilstræbe), at en kriminaliseret følge skal

indtræde

–

f.eks. at have til hensigt at dræbe, jf. straffelovens § 237. Hvor

det ikke er følgen men selve handlingen, der er kriminaliseret, omfattes også

at handle med viden eller anden sikker bevidsthed om forholdene

–

f.eks.

ved at overdrage en betydelig mængde heroin med viden om, at det er he-

roin, jf. straffelovens § 191.

Sandsynlighedsforsættet foreligger, hvis gerningsmanden uden at tilstræbe

følgen indser dens indtræden som overvejende sandsynlig

–

f.eks. ved et

knivstik at anse det som overvejende sandsynligt, at den ramte vil blive

dræbt

–

eller at de kriminaliserede omstændigheder er tilstede

–

f.eks. ved

hæleri, at han anser det for overvejende sandsynligt, at en købt vare er stjå-

let. Der er i dag i teorien nok enighed om, at det er tilstrækkelig, at sandsyn-

ligheden er over 50%.

Endelig omfatter eventualitetsforsættet bl.a. den situation, hvor gernings-

manden har set en følge eller et gerningsmoment som muligt og accepteret

dette.

For så vidt angår beskrivelsen af forsætsgraderne henvises der i det hele til

Kommenteret straffelov, Almindelig del, side 242-250, 10. omarbejdede ud-

gave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jensen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist-

og Økonomforbundets Forlag, fra 2013.

Det vil i sidste ende være op til domstolene på baggrund af samtlige om-

stændigheder i sagen konkret i det enkelte tilfælde at vurdere, om en person

der er tiltalt for indbrudstyveri har haft det fornødne forsæt med hensyn til,

at der under indbrudstyveri begået i beboelse har befundet sig personer i

hjemmet, og om der i lyset heraf skal udmåles en skærpet straf.

Det vil således også være domstolene der i det i spørgsmålet anførte eksem-

pel skal vurdere, om det forhold, at der er lys i huset og en bil parkeret uden-

for, i samspil med sagens øvrige omstændigheder medfører, at gernings-

manden har det fornødne forsæt.

Det er således fortsat Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede straf-

skærpelse i lyset af de i dansk ret anvendte forsætsgrader vil blive anvendt i

praksis.