Retsudvalget 2017-18
L 31
Offentligt
1846414_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. januar 2018
Formueretskontoret
Mathias Mikkelsen
2017-0037-0009
622869
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil oplyse eksempler på lovbestemte forpligtigelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse eksempler på ”lovbestemte forpligtigel-
ser” for de myndigheder,
der er nævnt i lovforslagets § 2, nr. 1,
der er nærmere specificeret i pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget (side 9)?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
skal begrebet
”lovbestemte
forpligtelser” forstås som forpligtelser, som en
forvaltningsmyndighed er underlagt i medfør af lovgivningen, f.eks. ser-
viceloven. Det kan også være mere generelle forpligtelser, f.eks. forpligtel-
ser, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Som eksempler på sådanne lovbestemte forpligtelser peges der i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, på servicelovens § 153, stk. 1, nr. 4,
hvoraf det fremgår, at personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt
hverv, bl.a. har pligt til at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Der peges endvidere på, at kommunen efter efter servicelovens § 155, stk.
1, skal sikre, at der iværksættes en rettidig og systematisk udredning af alle
underretninger efter bl.a. § 153 med henblik på at afklare, om barnet eller
den unge har behov for særlig støtte.
Som yderligere eksempel nævnes servicelovens § 52, stk. 1, hvorefter kom-
munalbestyrelsen skal iværksætte foranstaltninger, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige be-
hov for støtte. Såfremt en kommune har undladt at iværksætte foranstaltnin-
ger på trods af alvorlige underretninger om, at en person under 18 år har
været udsat for overgreb, vil erstatnings- eller godtgørelseskrav, der er op-
stået i denne forbindelse, være omfattet af den foreslåede § 3, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere føre tilsyn med de forhold, hvorunder
børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf. servicelovens § 146. Efter
servicelovens § 148 har kommunalbestyrelsen endvidere en særlig forplig-
telse til at føre løbende tilsyn med børn og unge, som er anbragt uden for
hjemmet (også kaldet det personrettede tilsyn).
Ligeledes vil eksempelvis en myndigheds tilsidesættelse af EMRK artikel
3, jf. artikel 1, hvorefter de kontraherende stater har en forpligtelse til at
2
L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om ministeren vil oplyse eksempler på lovbestemte forpligtigelser, til justitsministeren
sørge for, at personer i deres stat ikke udsættes for tortur eller nedværdi-
gende behandling, kunne være en tilsidesættelse af en lovbestemt forplig-
telse efter den foreslåede bestemmelse.
3