L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om det nævnte ændringsforslag i den foreliggende form vil være et ekspropriativt indgreb over for de pågældende eksempelvis selvejende institutioner, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 31
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. januar 2018

Formueretskontoret

Mathias Mikkelsen

2017-0037-0009

622829

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-

ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse

af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt

misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for

svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-

relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om

voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2018. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Søren Pape Poulsen

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om det nævnte ændringsforslag i den foreliggende form vil være et ekspropriativt indgreb over for de pågældende eksempelvis selvejende institutioner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 14 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af svar på spørgsmål 3, hvor mini-

steren anfører, at hvis Folketinget vedtager det ændringsforslag,

der fremgår af svar på spørgsmål 2, kan dette sandsynligvis

næppe rubriceres som et ekspropriativt indgreb over for kommu-

nerne, tilkendegive og uddybe ministerens vurdering af samme

spørgsmål for så vidt angår de øvrige institutionsformer, der er

omfattet af lovforslagets

§ 2 ”en forvaltningsmyndighed, jf. for-

valtningslovens § 1, stk. 1 og 2” herunder de institutioner, der er

nævnt i punkt 2.2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get (side 9), dvs. kommunale, regionale og statslige myndigheder

samt selvejende institutioner, foreninger og fonde m.v. oprettet

henholdsvis ved lov og på privatretligt grundlag

–

dvs. om en ved-

tagelse af det nævnte ændringsforslag i den foreliggende form vil

være et ekspropriativt indgreb over for de pågældende eksempel-

vis selvejende institutioner

–

idet det kan lægges til grund, at spør-

geren er bekendt med, at den endelige afgørelse henligger hos

domstolene ganske som i ethvert andet retsligt spørgsmål?”

Svar:

Som anført i justitsministerens besvarelse af 7. december 2017 af spørgsmål

nr. 3 til lovforslaget er det Justitsministeriets opfattelse, at den ophævelse af

forældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav med tilbagevir-

kende kraft, der følger af det ændringsforslag, som fremgår af besvarelsen

af 30. november 2017 af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget, rejser spørgsmål i

forhold til grundlovens § 73 om ekspropriation.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til retsstil-

lingen i de tilfælde, hvor krav om godtgørelse og erstatning i de sager, der

er omfattet af lovforslaget med det nævnte ændringsforslag, måtte blive ret-

tet mod andre forvaltningssubjekter end kommuner.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1, at

den foreslåede bestemmelse i forældelseslovens § 3, stk. 5, om, at de pågæl-

dende krav ikke forældes,

vil omfatte ”en forvaltningsmyndighed, jf. for-

valtningslovens § 1, stk. 1 og 2”. Som anført i pkt. 2.2.3 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget forstås ved ”forvaltningsmyndighed” de myn-

digheder mv., som er omfattet af forvaltningslovens almindelige anvendel-

sesområde, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2. Det omfatter alle dele af den offentlige

forvaltning, herunder kommunale, regionale og statslige myndigheder. End-

videre omfatter det selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er

oprettet ved lov eller i henhold til lov, og selvejende institutioner, forenin-

ger, fonde mv., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver of-

fentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv

offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 er det almindeligt antaget i den

statsretlige litteratur, at både private retssubjekter og offentlige retssubjekter

som staten og kommuner er omfattet af den kreds af rettighedshavere, der

er beskyttet mod ekspropriation efter grundlovens § 73, jf. bl.a. Henrik

Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2003), side 190 f.

Det kan uddybende oplyses, at det for så vidt angår særlige (statslige) for-

valtningssubjekter er den overvejende opfattelse i den forfatningsretlige lit-

teratur, at disse ikke nyder beskyttelse mod indgreb i deres styrelses- og

formueforhold, som gennemføres ved lov. Højesteret har således i sin dom

af 1. november 1993 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side 29 ff.)

fastslået, at Statsanstalten for Livsforsikring var en statslig institution, og at

loven om privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring

”derfor

ikke in-

debærer en ekspropriation i forhold

til institutionen.” Justitsministeriet

har i

overensstemmelse hermed tidligere tilkendegivet, at et lovforslag, hvorved

forældede erstatnings- eller godtgørelseskrav i anledning af erhvervssyg-

domme blev genoplivet, ikke ville udgøre ekspropriation i forhold til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der er en selvejende institution in-

den for den statslige forvaltning. Der henvises til pkt. 4 i de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 144 af 23. februar 2011 om ændring af

forældelsesloven (Forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i

anledning af en erhvervssygdom).

For så vidt angår eventuelle krav, der måtte blive rettet mod andre forvalt-

ningssubjekter end kommuner og særlige statslige forvaltningssubjekter,

herunder selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, kan

Justitsministeriet henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 3. Som det

fremgår heraf, vil det bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om

en ophævelse af forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft vil indebære

ekspropriation over for det pågældende forvaltningssubjekt. Som anført i

spørgsmålet vil den endelige afgørelse heraf henhøre under domstolene.