L 31 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 3 vil oplyse, om denne besvarelse baserer sig på hovedværket på området, nemlig Michael Hansen Jensens disputats fra 2006 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73, til justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 31
Offentligt

Spørgsmål nr. 3 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, idet det lægges til grund, at en fordring er for-

ældet – og dermed bortfaldet – redegøre for om Folketinget så

ved lovgivning med tilbagevirkende kraft kan ”genoplive for-

dringen”, så debitor, hvis eventuelle gæld var forældet og der-

med bortfaldet, ved folketingets mellemkomst igen skylder pen-

gene til kreditor, og vil ministeren i bekræftende fald give en

nærmere belysning af eventuelle ekspropriationsmæssige be-

tragtninger i denne forbindelse?”

Svar:

Justitsministeriet ydede ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovforslaget

teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer, at ophævelsen af for-

ældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvalt-

ningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn får tilbagevir-

kende kraft.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en sådan ophævelse af forældelses-

fristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav med tilbagevirkende kraft, så

allerede forældede krav genoplives, rejser spørgsmål i forhold til grund-

lovens § 73 om ekspropriation. Det skyldes, at der med et sådant lovforslag

gøres indgreb i en allerede erhvervet ret for skyldneren til (på grund af ind-

trådt forældelse) ikke at skulle yde erstatning eller godtgørelse. En sådan al-

lerede erhvervet rettighed er efter Justitsministeriets opfattelse omfattet af

rettighedsbegrebet i grundlovens § 73.

Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at både private rets-

subjekter og offentlige retssubjekter som staten og kommuner er omfattet af

den kreds af rettighedshavere, der er beskyttet mod ekspropriation efter

grundlovens § 73, jf. bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2003), side

190 f.

I praksis vil krav om godtgørelse og erstatning i de sager, der er omfattet af

lovforslaget, typisk blive rettet mod kommunerne, der fører tilsyn med børn

og unge og har de umiddelbare forpligtelser over for barnet.

I forhold til grundlovens § 73 må kommuner anses for ringere beskyttet end

rent private ejere. Det antages således, at lovgivningsmagten – inden for de

grænser, der er fastsat af grundlovens § 82 – kan foretage en meget intensiv

regulering af de kommunale styrelsesforhold, herunder pålægge kommu-

nerne udgiftskrævende opgaver, som kommunerne selv skal finansiere, jf.

herved f.eks. Martin Basse og Oluf Jørgensen, Det kommunale folkestyre

(1989), side 24 f, Bent Christensen, Forvaltningsret, forvaltningens opgaver

og organisation (1987), side 182 ff., og Erik Harder, Dansk Kommunalfor-

valtning II, Opgaver (1987), side 13 f.

En ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstatning og godtgørelse

mod kommunerne med tilbagevirkende kraft, så tidligere forældede krav

genoplives, kan ikke antages at udgøre et ekspropriativt indgreb over for

kommunerne. Der er herved lagt vægt på, at der vil være tale om en generel

lovændring, der kan indebære, at borgerne kan gøre krav på godtgørelse og

erstatning gældende mod kommunen. En sådan lovændring svarer til den

helt sædvanlige situation, at der ved lov gives borgerne krav på en ydelse,

som det pålægges kommunerne at udbetale.

For så vidt angår eventuelle krav, der rettes mod andre forvaltningssubjek-

ter, herunder selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning,

vil det bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en ophævelse

af forældelsesfristerne med tilbagevirkende kraft vil indebære ekspropria-

tion over for det pågældende forvaltningssubjekt. Hvis Folketinget vedtager

ændringsforslaget, der fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til lovfor-

slaget, vil der således kunne opstå tilfælde af ekspropriation. Den endelige

afgørelse henhører under domstolene. I det omfang, der i det enkelte tilfælde

måtte foreligge et ekspropriativt indgreb, vil det pågældende forvaltnings-

subjekt have krav på fuldstændig erstatning fra staten. Kravet vil i givet fald

kunne støttes direkte på grundlovens § 73.