Finansudvalget 2017-18
L 3
Offentligt
1810152_0001.png
31. oktober 2017
J.nr. 2017 - 7038
Til Folketinget
–
Finansudvalget
Vedrørende L 3 - Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for
stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsættelse af udgiftslof-
ter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2018, lov om fastsættelse af udgiftslof-
ter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 og lov om fastsættelse af udgifts-
lofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020. (Konsekvenser af aftale om
tryghed om boligbeskatningen m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 23. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Claus Houmann
 L 3 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om en kommune i 2019, 2020 og 2021 vil kunne flytte skatten fra kommuneskat (arbejdsindtægt) til grundskyld (arbejdsfri indtægt) uden at kompensationen ryger, til skatteministeren
1810152_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren, på baggrund af aftalen om tryghed i boligbeskatningen, oplyse om en
kommune i 2019, 2020 og 2021 vil kunne flytte skatten fra kommuneskat (arbejdsindtægt)
til grundskyld (arbejdsfri indtægt) uden at kompensationen ryger?
Svar
Med boligforliget fastsættes nye grundskyldspromiller med virkning fra 2021. De kommu-
nale grundskyldspromiller fastsættes, således at provenuet fra grundskylden i den enkelte
kommune i 2021 ved anvendelse af nye vurderinger med forsigtighedsprincippet svarer til
provenuet under gældende regler på nye vurderinger (dvs. inkl. stigningsbegrænsning). In-
gen grundskyldspromille kan sættes op i forbindelse med omlægningen. Grundskyldspro-
millen kan højst fastsættes til 30 promille.
Grænsen på 30 promille samt reglen om, at ingen promille kan sættes op, indebærer, at
grundskyldspromillen for enkelte kommuner kan blive fastsat, så provenuet fra grund-
skylden umiddelbart falder. Disse kommuner vil blive kompenseret fuldt ud af staten.
Det kommunale skattestop indebærer, at kommunerne under ét ikke må sætte de kom-
munale skatter op: Den enkelte kommune kan dog godt sætte skatten op, hvis andre
kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Ligeledes har kommunen
–
indenfor visse
grænser
–
frihed til at sammensætte sit miks af provenu fra grundskyld, dækningsafgift og
indkomstskat. Herunder at sætte den kommunale indkomstskattesats ned og sætte grund-
skyldssatsen op.
Umiddelbart skønnes kun et meget lille antal kommuner at blive omfattet af kompensati-
onsreglen
–
og kun i et meget begrænset omfang.
I teorien
vil disse kommune kunne sætte
indkomstskatten ned og grundskylden op, for herefter at få sat grundskyldsprovenuet ned
igen som følge af de nye satser og blive kompenseret herfor af staten. Dermed vil kom-
munen indirekte få finansieret en skattelettelse i kommunen af staten.
I praksis vurderes dette dog ikke at ville forekomme i nævneværdigt omfang.
For det første vil den kommune, der vil ønske at gøre brug af muligheden, skulle være i
stand til at forudsige de kommende vurderinger i tilstrækkeligt præcist omfang til at vide,
at kommunen faktisk
vil
blive omfattet af kompensationsordningen. Således vil kommu-
nen skulle sætte promillen op med virkning fra 2020, da boligforliget indebærer, at grund-
skyldspromillerne for de enkelte kommuner for 2021 fastsættes ved lov. Det vil sige, at
skatteomlægningen skal gennemføres i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger
i efteråret 2019. De vurderinger, der udgør grundlag for grundskylden i 2021, offentliggø-
res først i hhv. foråret 2020 (erhvervsejendomme) og foråret 2021 (ejerboliger).
For det andet vil en omlægning fra indkomstskat til grundskyld have fordelingsmæssige
effekter
–
nogle borgere vil vinde og andre tabe
–
og borgerne i kommunen vil skulle be-
tale den fulde, forhøjede grundskyld i 2020. Historisk har der ikke været stor opbakning
til, at grundskylden forhøjes i videre omfang.
Side 2 af 2