Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 28
Offentligt
1820417_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. november 2017
2017-6112
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L 28
forslag til ændring af færdselsloven
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested
(EL).
Spørgsmål nr. 6:
Af hensyn til en efterfølgende evaluering af en forsøgsordning peger Rådet for
Sikker Trafik i deres høringssvar på, at politiets, Vejdirektoratets og skadestu-
ernes databaser skal være forberedt til at registrere ulykker med de af forslaget
omfattede køretøjer korrekt, så det bliver muligt at registrere på de enkelte
typer af køretøjer. Er de nævnte databaser opdateret, så det er muligt at regi-
strere korrekt, som angivet af Rådet for Sikker Trafik?
Svar:
Som det blev anført under den tekniske gennemgang af lovforslaget i Trans-
port-, Bygnings- og Boligudvalget den 16. november 2017, lægges der op til, at
Færdselsstyrelsen vil foretage en løbende evaluering af forsøgsordningerne.
Evalueringerne vil blive gennemført årligt med inddragelse af tilgængelige data
fra eksempelvis traditionelle kilder som Politiet, Vejdirektoratet og skadestue-
data.
Jeg mener, at det er vigtigt, at erfaringer og data fra forsøgsordningerne ind-
samles. Da det for øjeblikket ikke er lovligt at anvende de køretøjer, som vil
blive omfattet af forsøgsordningerne, på færdselslovens område, har de rele-
vante myndigheder ikke hidtil haft anledning til at indrette deres databaser og
registreringspraksis på disse køretøjer.
Færdselsstyrelsen vil derfor i forbindelse med udarbejdelse af forsøgsordnin-
gerne tage kontakt til de relevante myndigheder med henblik på en drøftelse af,
hvordan det sikres, at de nødvendige data vil blive registreret i forbindelse med
eventuelle ulykker, der involverer de nye køretøjstyper. I den forbindelse kan
oplysninger fra Forsikring og Pension også være relevante som et supplement,
da det formodes, at førere, der er involverede i ulykker, vil anmelde eventuelle
skader til deres ulykkesforsikringsselskab.
L 28 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om politiets, Vejdirektoratets og skadestuernes databaser er opdateret, så det er muligt, korrekt at registrere ulykker med de af forslaget omfattede køretøjer korrekt, til transport-, bygnings- og boligministeren
1820417_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen