Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 26
Offentligt
1819816_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
17. november 2017
2017-6119
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 9. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende
L 26
Forslag til lov om ændring af jern-
baneloven. (Certificering af virksomheder, der udfører opgaver for andre end
jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere),
som jeg hermed skal besva-
re. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan de nuværende sikkerhedscertificerede
jernbanevirksomheder håndterer kravene til sikkerhedsledelsessystemer i dag.
Herunder bedes ministeren oplyse, om der almindeligvis er personale ansat i
virksomheden specifikt til at sikre overholdelse af sikkerhedsledelsessystemer-
ne. Endvidere ønskes redegjort for, om personaleudgifter i forbindelse med
sikkerhedscertificering af entreprenører ikke bør anses som en yderligere om-
kostning som en direkte konsekvens af lovændringen.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Allerede
i dag har entreprenørvirksomhederne mulighed for at blive sikker-
hedscertificeret til at køre på banen på eget ansvar. Det ændrer lovforslaget
ikke ved. Lovforslaget ændrer heller ikke på de krav, en entreprenørvirksom-
hed skal leve op til for at blive certificeret. Lovforslaget vil således ikke medføre
yderligere omkostninger for entreprenørvirksomhederne.
Et af kravene for at kunne opnå en certificering er, at virksomheden skal have
et sikkerhedsledelsessystem. Et sikkerhedsledelsessystem er den organisation
og de systemer, som en virksomhed etablerer for at opnå en sikker ledelse af sin
virksomhed. Da der er forskel på størrelsen af virksomheder, hvilken type op-
gave, der udføres osv., er det i sagens natur forskelligt fra virksomhed til virk-
somhed, hvordan kravene til sikkerhedsledelsessystemet håndteres.”
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen