Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt
1948470_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-34340
UPF
4. oktober 2018
FIU alm. del
svar på spørgsmål 47 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 11. september 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
På dr.dk fremgår det i en artikel fra 26. august 2018, at den samlede
udviklingsbistand ifølge ministeren stiger med 1,1 mia. kr. Vil ministeren
bekræfte, at dette ikke er korrekt, da den samlede udviklingsbistand
(ulandsrammen) ifølge FFL19 blot stiger med 464 mio. kr. grundet øget
BNI? Derudover sker der en efterregulering fra 2017 på 182,8 mio. kr.
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvorvidt man har tænkt sig at korrigere
denne fejl. https://www.dr.dk/nyheder/indland/er-ulla-toernaes-bidrag-
til-udviklingsbistanden-virkelig-historisk
Svar
Den samlede udviklingsbistand på finanslovsforslaget for 2019 stiger med
i alt 646,9 mio. kr. i forhold til finansloven 2018. Dette beløb fremkommer
dels ved et øget BNI, der gør, at den samlede udviklingsbistand stiger med
464,1 mio. kr. Dels tilføres der yderligere 182,8 mio. kr. som en
efterregulering for 2017.
Ser man på § 6.3. Bistand til udviklingslandene stiger denne med ca. 1,1
mia. kr. i forhold til finansloven 2018. En væsentlig grund til stigningen
er, ud over et øget BNI og efterregulering, det markante fald i udgifter til
flygtningemodtagelse, der kan opgøres som udviklingsbistand.
Udenrigsministeriet påpegede d. 27. august 2018 over for DR en række
faktuelle fejl i DR’s artikel fra den 26. august 2018, herunder vedr.
forskellen mellem stigningen i den samlede udviklingsbistand og
stigningen i §06.3.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs