Finansudvalget 2017-18
L 241
Offentligt
1989293_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (L 241 - § 7.
Finansministeriet) af 6. september 2018 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad underskuddet på den strukturelle saldo var i 2015 i
mia. kr. og i pct. af BNP og i forlængelse heraf oplyse, om underskuddet i år er
større eller mindre?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at den strukturelle saldo i et givet år er et skøn for,
hvor stort det offentlige overskud eller underskud ville have været i en ”normal”
situation ved den givne finanspolitik, dvs. en situation, hvor den økonomiske akti-
vitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke
er påvirket af andre midlertidige forhold.
Den strukturelle saldo i et givet år er med andre ord et skøn for den underliggen-
de stilling på den offentlige saldo og påvirkes således af de underliggende forud-
sætninger, herunder om konjunktursituationen og finanspolitikken. Da selve for-
målet med den strukturelle saldo er at skønne over en strukturel udvikling, inde-
bærer det også, at den strukturelle saldo ikke er en observerbar størrelse. Derfor
vil forudsætninger og skøn for, hvad der vurderes som midlertidige forhold
her-
under konjunktursituationen
have betydning for skønnet for den strukturelle
saldo, også tilbage i tid.
1
Ved den daværende S-R-regerings fremsættelse af finanslovforslaget for 2015 i
august 2014, blev der skønnet et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2015,
svarende til at den strukturelle saldo gik helt til grænsen i budgetloven.
På baggrund af den vedtagne finanslov for 2015 i december 2014, blev det struk-
turelle underskud skønnet til 0,6 pct. af BNP. Det større skønnede strukturelle
underskud afspejlede blandt andet højere forventede udgifter til indkomstover-
førsler på asylområdet,
jf. også Økonomisk Redegørelse, december 2014.
1
Den strukturelle saldo opgøres i pct. af BNP med én decimal.. Det hænger blandt andet sammen med, at konjunkturbi-
draget beregnes som en andel af BNP, men skal også ses i lyset af den usikkerhed, der knytter sig til beregningen af den
strukturelle saldo.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om underskuddet på den strukturelle saldo i 2015 i mia. kr. og i procent af BNP, til finansministeren
Side 2 af 3
Siden da er der kommet en række nye oplysninger og forudsætninger om de of-
fentlige finanser, arbejdsmarkedet mv. samt en revision af nationalregnskabet i
2016. I
Økonomisk Redegørelse, august 2018
blev der skønnet et strukturelt underskud
på 0,1 pct. af BNP i 2015.
Den skønnede forbedring af den strukturelle saldo sammenholdt med det planlag-
te på tidspunktet for finansloven for 2015 skal blandt andet ses i sammenhæng
med, at der er realiseret et betydeligt mindreforbrug i forhold til de forudsatte
rammer på finansloven for 2015. Der er således i 2015 anvendt færre udgifter end
planlagt til offentligt forbrug og det danske EU-bidrag mv.
Efter Folketingsvalget i 2015 indebar nye statistiske oplysninger, at der var udsigt
til en betydelig svækkelse af de offentlige finanser,
jf. Økonomisk Redegørelse, august
2015.
I forlængelse af kasseeftersynet gennemførte den daværende V-regering en
betydelig konsolidering af den offentlige økonomi, som blandt andet understøtte-
de overholdelse af og begyndende afstand til budgetlovens grænse. Regeringen har
fortsat den ansvarlige linje i de efterfølgende finanslovforslag.
Ved finanslovforslaget for 2015 blev der således planlagt med et strukturelt under-
skud på 0,5 pct. af BNP i 2015 under S-R regeringen.
Da V-regeringen trådte til i 2015 blev der gennemført et kasseeftersyn af de of-
fentlige finanser, og nye statistiske oplysninger mv. indebar svagere udsigter for de
offentlige finanser end hidtidig forventet. Det gjorde det nødvendigt at konsolide-
re finanspolitikken med 3 mia. kr. for overhovedet at overholde grænsen for det
strukturelle underskud i 2016,
jf. også Økonomisk Redegørelse, august 2015.
Med V-
regeringens finanslovforslag for 2016 (september 2015) prioriterede V-regeringen
en yderligere styrkelse af de offentlige finanser med 2 mia. kr. i 2016 og 2017 for
at skabe afstand til underskudsgrænsen og der blev på den baggrund planlagt med
et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP,
jf. Opdateret 2020-forløb, september 2015.
Med finanslovforslaget for 2017 (august 2016) blev der planlagt med et strukturelt
underskud på 0,4 pct. af BNP i 2017 og for 2018 blev der med finanslovforslaget
(august 2017) planlagt med et strukturelt underskud på 0,3 pct. af BNP. På bag-
grund af de nyeste oplysninger mv. skønnes der i
Økonomisk Redegørelse, august 2018
et strukturelt underskud på 0,2 pct. af BNP i 2018, mens det strukturelle under-
skud i 2019
på baggrund af finanslovforslaget for 2019 mv.
skønnes til at ud-
gøre 0,1 pct. af BNP.
Uden de konsolideringer af udgiftspolitikken, som V-regeringen foretog i forbin-
delse med kasseeftersynet i 2015, ville der alt andet lige have været udsigt til større
strukturelle underskud. Det skal ses i sammenhæng med, at der med finansloven
for 2016 blev besluttet en konsolidering på 5 mia. kr. i 2016 og 2017 og 3 mia. kr.
fra 2018 og frem.
L 241 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om underskuddet på den strukturelle saldo i 2015 i mia. kr. og i procent af BNP, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister