Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 234
Offentligt
1897732_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. maj 2018
2018-2753
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. maj 2018 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L234– Forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren sendte den 6. april 2018 et udkast til lovforslag om en tilladelses-
ordning for varebiler til partierne bag L 165 (folketingsåret 2015-16). Vil mini-
steren uddybe, hvordan reglerne må forventes administreret set i forhold til
reglerne om behandling af personoplysninger, som forventes at gælde ved
ikrafttræden af L 234, herunder eksempelvis databeskyttelsesforordningen
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-
rektiv 95/46/EF), den foreslåede databeskyttelseslov (L 68) og de foreslåede
konsekvensændringer på baggrund af de to førnævnte regelsæt (L 69)?
Svar:
Lovforslaget vil medføre, at transport-, bygnings- og boligministeren skal be-
handle personplysninger i forbindelse med ansøgning om tilladelser til gods-
kørsel for fremmed regning i varebiler og varebilschaufførkort og som led i
udøvelsen af tilsynsmyndighed, herunder tilbagekaldelse af tilladelser.
Databeskyttelsesforordningen og den foreslåede databeskyttelseslov, som træ-
der i kraft den 25. maj 2018, gælder således for ministerens behandling af op-
lysninger om fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, idet al journalise-
ring og tekstbehandling foregår elektronisk.
Personoplysninger vil blive indsamlet til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og vil ikke blive viderebehandlet på en måde, der er uforenelig med disse
formål i overensstemmelse med § 5, stk. 1, i den foreslåede databeskyttelseslov.
Ansøgning om tilladelser skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som transport-, bygnings- og boligministeren stiller til rådighed, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8. Der vil i godskørselsbekendtgørelsen blive fastsat en tilsvarende
bestemmelse for ansøgninger om varebilschaufførkort.
L 234 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan reglerne må forventes administreret set i forhold til reglerne om behandling af personoplysninger, som forventes at gælde ved ikrafttræden af L 234 m.v., til transport-, bygnings- og boligministeren
1897732_0002.png
I lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, kræves det, at virksomheden og transportlederen
ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og ikke har forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Derudover skal virksomheden
leve op til krav om økonomisk grundlag, og transportlederen skal være myndig,
ikke være under værgemål og må ikke være dømt for strafbare forhold, der be-
grunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmands-
virksomhed.
Behandlingen af ovenstående personoplysninger er nødvendig af hensyn til
udførelsen af de opgaver, der henhører under ministerens myndighedsudøvel-
se, som denne pålægges i lovforslaget. Det gælder både ved behandlingen af
ansøgninger og tilsynet med den fortsatte overholdelse af kravene.
Den person, der behandles oplysninger om, vil i forbindelse med indgivelse af
ansøgning blive oplyst om, hvem der er ansvarlig for behandlingen af oplysnin-
ger, hvad formålet med behandlingen er samt den registreredes rettigheder i
forbindelse med ministerens behandling af personoplysningerne.
Det vil således fremgå af ansøgningen om tilladelser og varebilschaufførkort, at
ministeren behandler personoplysninger
for at undersøge, om kravene for ud-
stedelse af tilladelser eller varebilschaufførkort er opfyldt, således at tilladelser
eller varebilschaufførkort kan udstedes. I den forbindelse oplyses det, at mini-
steren
indhenter og behandler oplysninger hos SKAT om eventuel forfalden
gæld til det offentlige for transportleder og virksomhed samt oplysninger om
eventuelle strafbare forhold hos politiet om transportlederen. Endvidere vil det
fremgå, at personoplysningerne behandles ved
tilsyn, herunder tilbagekaldelse
af tilladelser, så ministeren kan undersøge, om kravene for tilladelse fortsat
opfyldes. Det vil endvidere fremgå, at al behandling sker med hjemmel i gods-
kørselsloven.
Endelig kan det oplyses, at de IT-systemer, der vil blive anvendt i forbindelse
med behandlingen af ansøgninger om tilladelser, varebilschaufførkort og tilsyn,
lever op til de sikkerhedsmæssige krav, som gælder for den offentlige forvalt-
ning. Derudover vil der blive anvendt kryptering ved fremsendelse af fortrolige
og følsomme personoplysninger over internettet, herunder ved brug af e-mail.
Databeskyttelsesforordningen og den foreslåede databeskyttelseslov vil således
i sin helhed blive iagttaget.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen