L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 231
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1 til L 231 efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til L 231:

Vil i istere uddybe, hvad der ligger i for uleri ge ”boligo råde o fattet af

den gældende bekendtgørelse om boligkravliste

for ægtefællesa

e føri g”?

Herunder bedes ministeren specifikt redegøre for, hvilke områder og veje som vil

omfattes af denne liste?

Svar:

Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den aftale, som regeringen

den 7. februar 2018 indgik med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om

stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring, hvor

integrationen er i centrum (herefter aftalen af 7. februar 2018). Af aftalen fremgår

bl.a., at regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe boligkravet, så boli-

gen fremover ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligom-

råder, der mindst to år i træk opfylder to ud af de fire kriterier vedrørende tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt

indgår på den såkaldte ghettoliste. Udlændinge- og integrationsministeren fast-

sætter kriterierne og offentliggør én gang årligt, hvilke boligområder der omfattes

af den nye boligkravliste for ægtefællesammenføring.

For uleri ge ”boligområde

omfattet af den gældende bekendtgørelse om bolig-

kravliste for ægtefællesa

e føri g”

skal ses i lyset af, at det som udmøntning

af aftalen af 7. februar 2018 foreslås at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse

i udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne her-

til. Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 1. pkt., fast-

sætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for

ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på

listen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at det er hensig-

ten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye liste, er fysisk

18. maj 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 8607

431703

Side

1/4

L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der opfyl-

der kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1,

nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og

bruttoindkomst. Modsat aftalen af 7. februar 2018 er der ikke lagt op til, at krite-

rierne skal være opfyldt mindst to år i træk.

Samtidig forudsættes det, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne justeres,

herunder som følge af ændringer af kriterierne i den nugældende bestemmelse i

almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Det forudsættes endvidere, at der ikke vil

indgå et kriterium vedrørende andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande, der svarer til kriteriet i den nugældende bestemmelse i almenbolig-

lovens § 61 a, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter, at

udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter,

hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for

ægtefællesammenføring. Det forudsættes i bemærkningerne, at bekendtgørelsen

om boligkravslisten for ægtefællesammenføring udstedes den 1. december hvert

år, første gang dog den 1. juli 2018 og anden gang den 1. december 2019.

Den 9. maj 2018 er der indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der

modvirker parallelsamfund (herefter aftalen af 9. maj 2018). Med aftalen af 9. maj

2018 er der bl.a. enighed om nye ghettokriterier. Det fremgår således af pkt. 1 i

aftalen, at de fem hidtidige ghettokriterier bibeholdes, men at kriterierne vedrø-

rende uddannelse og kriminalitet justeres.

Med aftalen af 9. maj 2018 gælder hermed følgende ghettokriterier for fysisk

sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til ar-

bejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennem-

snit over de seneste 2 år.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleud-

dannelse, overstiger 60 pct.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i

området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den

gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffe-

loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gan-

ge landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger

50 pct.

På baggrund af ghettokriterierne defineres ifølge aftalen af 9. maj 2018 to områ-

delister, som lægges til grund for målretningen af de indsatser, der igangsættes.

Det drejer sig dels om

udsatte boligområder,

dvs. boligområder der opfylder

mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, dels

ghettoområder,

dvs. boligområder der

opfylder mindst to af kriterierne 1 til 4 og tillige opfylder kriterie 5.

Side

2/4

L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Med udgangspunkt i den seneste opgørelse fra december 2017 vil det ifølge afta-

len af 9. maj 2018 betyde, at der er 55 udsatte boligområder og 30 ghettoområ-

der. I tilknytning til aftalen af 9. maj 2018 har Transport-, Bygnings- og Boligmini-

steriet udarbejdet et faktaark om de nye ghettokriterier, der vedlægges som bilag

til besvarelsen. Faktaarket indeholder i tabel 1 en oversigt over de 55 udsatte

boligområder, der er baseret på den seneste opgørelse fra december 2017.

Ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriterier forventes

offentliggjort første gang den 1. december 2018 og herefter hvert år den 1. de-

cember.

I forbindelse med aftalen af 7. februar 2018 og ved udarbejdelsen af lovforsla-

get er der taget udgangspunkt i gældende ret, herunder den gældende bestem-

melse om ghettoområder i almenboliglovens § 61 a.

Jeg har dog været opmærksom på, at der i forbindelse med forhandlingerne om

regeringens udspil om parallelsamfund, herunder regeringens forslag til ny af-

grænsning af ghettoområder og udsatte boligområder, har været overvejelser om

nye kriterier for, hvornår almene boligområder skal defineres som ghettoområder

og udsatte boligområder.

I bemærkningerne til lovforslaget er der derfor åbnet for, at kriterierne for bolig-

kravslisten for ægtefællesammenføring kan fastsættes på samme måde som krite-

rierne for en eventuelt kommende liste for udsatte boligområder, så det derved

sikres, at antallet af lister med forskellige kriterier begrænses. Dette har jeg også

orienteret aftaleparterne bag aftalen af 7. februar 2018 om.

Henset til, at ghettolisten og listen over udsatte boligområder efter de nye kriteri-

er først forventes offentliggjort første gang den 1. december 2018, er det imidler-

tid fortsat hensigten, at de boligområder, der den 1. juli 2018 optages på den nye

liste, er fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 bebo-

ere, der opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens §

61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, ud-

dannelse og bruttoindkomst.

Det er herefter hensigten, at kriterierne for optagelse af boligområder på bolig-

kravslisten for ægtefællesammenføring allerede den 1. december 2018

–

dvs.

samtidig med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og lister over udsat-

te boligområder efter de nye kriterier

–

fastsættes på samme måde som kriterier-

ne for udsatte boligområder i aftalen af 9. maj 2018. Det vil sige, at boligområder-

ne skal opfylde mindst to af ghettokriterierne 1 til 4, der vedrører tilknytning til

arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelse, bruttoindkomst og kriminalitet.

Det forudsættes fortsat, at der ikke vil indgå et kriterium vedrørende andelen af

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der svarer til kriterium 5 i

aftalen af 9. maj 2018.

Side

3/4

L 231 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/5-18 fra Bo Finsen og Lene Nielsen m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Det anførte indebærer, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefælle-

sammenføring vil skulle udstedes første gang den 1. juli 2018, anden gang samti-

dig med offentliggørelsen af listen over udsatte boligområder, dvs. forventeligt

den 1. december 2018, og herefter hvert år den 1. december, hvilket vil være

sammenfaldende med den forventede offentliggørelse af ghettolisten og listen

over udsatte boligområder efter de nye kriterier.

Jeg vil på den baggrund fremsætte et ændringsforslag, der vil gøre det muligt at

udstede bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægtefællesammenføring to gan-

ge i 2018 og 2019 og derefter en gang årligt.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

4/4