Skatteudvalget 2017-18
L 226
Offentligt
1898050_0001.png
22. maj 2018
J.nr. 2018-2
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 226 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af
gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper (Forenkling af regler om inddrivelse af
gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 17. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
L 226 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at redegøre nærmere for konsekvenserne af ændringsforslag nr. 3, til skatteministeren
1898050_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre nærmere for konsekvenserne af ændringsforslag nr. 3, jf. bilag
nr. 4, herunder særligt uddybe sidste afsnit af bemærkningerne til ændringsforslaget om
inddrivelsesrenternes betydning for foreløbig afbrydelse af forældelsen. Ministeren bedes i
svaret give et klart eksempel på en situation, hvor foreløbig afbrydelse af forældelsen kan
indtræde som følge af denne ændring.
Svar
Formålet med ændringsforslag nr. 3 er at præcisere, hvordan inddrivelsesrenter skal hånd-
teres i forhold til den foreslåede regel om foreløbig afbrydelse af forældelse ved modta-
gelse af en fordring hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Som reglen er formuleret nu,
kan der opstå tvivl om, hvorvidt inddrivelsesrenter anses for modtaget hos restanceind-
drivelsesmyndigheden, og om de derfor er omfattet af den foreslåede regel, når de dannes
hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det er nemlig ikke meningen.
Inddrivelsesrenter dannes af restanceinddrivelsesmyndigheden selv og beregnes af for-
dringer, som fordringshaverne har sendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndighe-
den. Den daglige tilskrivning af inddrivelsesrenter hos restanceinddrivelsesmyndigheden
udgør således ikke en modtagelse af en fordring i den foreslåede regels forstand.
På baggrund heraf foreslås det præciseret i ændringsforslaget, at den foreslåede regel om
foreløbig afbrydelse af forældelse kun finder anvendelse for fordringer, der af en for-
dringshaver er sendt til inddrivelse. Med denne præcisering er der således ikke tvivl om, at
den daglige tilskrivning af inddrivelsesrenter, ikke er omfattet af den foreslåede regel.
Foreløbig afbrydelse af forældelse efter den foreslåede regel kan dog ske for inddrivelses-
renter i nogle særlige situationer
nemlig hvis en fordring inklusive inddrivelsesrenter
sendes til fordringshaver, og fordringshaver efterfølgende sender fordringen inklusive
inddrivelsesrenterne tilbage til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddri-
velse. En sådan situation kan efter de gældende regler f.eks. opstå, ved at fordringshaver
anmoder restanceinddrivelsesmyndigheden om at tilbagesende fordringen, med henblik
på at fordringshaver indgår en afdragsordning med skyldneren. Hvis skyldner efterføl-
gende misligholder afdragsordningen, kan fordringshaveren sende fordringen inklusive
inddrivelsesrenterne tilbage til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddri-
velse. Når fordringshaveren i en sådan situation genindsender fordringen og inddrivelses-
renterne til inddrivelse, bliver inddrivelsesrenterne således modtaget hos restanceinddri-
velsesmyndigheden, og de omfattes derfor i denne situation af den foreslåede regel om
foreløbig afbrydelse af forældelse.
Sidste afsnit i bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 3 omhandler netop denne situa-
tion. Den foreslåede regel om foreløbig afbrydelse skyldes, at fordringshaverne ikke altid
over for restanceinddrivelsesmyndigheden har oplyst den korrekte startdato for forældel-
sesfristen. Inddrivelsesrenter, der sendes til inddrivelse på ny, kan derfor i princippet være
ramt af tvivl om rette startdato for forældelsesfristen, fordi fordringshavers oplysning om
startdatoen kan være ramt af fejl. En foreløbig afbrydelse for inddrivelsesrenter i denne
situation giver derfor god mening, når der henses til formålet med den foreløbige afbry-
delse.
Side 2 af 2