Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 212
Offentligt
1890035_0001.png
Behov for serviceeftersyn af genoptræningsplanerne
Kære medlemmer af sundheds- og ældreudvalget
Vi vil gerne opfordre jer til at sikre, at lovforslaget om frit valg til genoptræning (L212)
suppleres med et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne.
Centrale for kvaliteten
Genoptræningsplanerne er centrale for kvaliteten af genoptræningen. Uanset om
den skal foregå i kommunalt eller privat regi.
I lyset af det fremlagte forslag om frit valg bliver genoptræningsplanerne endnu mere
centrale. Desværre ved vi, at den eksisterende praksis, når det gælder udformningen
af og indholdet i genoptræningsplaner, er af varierende kvalitet.
Hvis patienternes frie valg til genoptræning skal være reelt og hvis patienterne i det
hele taget skal sikres den optimale genoptræning, er der behov for at løfte kvaliteten
af genoptræningsplanerne.
Indhold i et serviceeftersyn
Vi foreslår derfor et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne, som kan sætte fokus
på en række forhold ved genoptræningsplanerne, som vi ved ikke fungerer optimalt.
Serviceeftersynet bør blandt andet afdække:
1.
Hvor mange, der har brug for en genoptræningsplan, får faktisk en?
Vi ved, at
nogle patienter med behov for en genoptræningsplan udskrives uden at få en. Vi
ved også, at der er stor geografisk ulighed: På nogle sygehuse har patienterne op
til otte gange større sandsynlighed for at få en genoptræningsplan med hjem end
på andre (se
https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/sygehuse-henviser-
vidt-forskelligt-til-genoptraening/).
Og vi ved, at det stadig halter med at lave
genoptræningsplaner til psykiatriske patienter.
2.
I hvilket omfang inddrages patienter i udformningen af planerne?
Selvom det
fremgår af bekendtgørelsen om genoptræningsplaner, at planen skal udformes i
samarbejde med patienten, så foregår det typisk ikke i praksis.
3.
Hvordan er patienternes kendskab til genoptræningsplaner generelt og deres
egen konkrete plan?
Hvis ikke patienterne har kendskab til indholdet i deres egen
genoptræningsplan – og dermed deres eget behov – er det nærmest umuligt for
dem at have et reelt frit valg mellem leverandører af genoptræning.
Dato:
24-04-2018
L 212 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-18 fra Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Kost og Ernæringsforbundet, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter, til sundhedsministeren
1890035_0002.png
4.
Hvor mange genoptræningsplaner indeholder en tidsfrist?
Vi ved, at det som
udgangspunkt er vitalt, at genoptræningen iværksættes så hurtigt som muligt.
Men der er mulighed for at tilføje en udsættelse af genoptræningen i planen.
Spørgsmålet er, hvorvidt det bliver brugt i dag og i hvilket omfang.
5.
Hvordan er genoptræningsplanerne beskrevet i dag?
Indholdet af genoptrænings-
planen er afgørende for det videre forløb. Ikke mindst i en situation, hvor der
indføres frit valg til genoptræning. Derfor bør det afdækkes om centrale
informationer er tilgængelige i genoptræningsplanen, herunder beskrivelse af
funktionsevnen efter den WHO-godkendte ICF-klassifikation, angivelse af niveau
for genoptræning, om patientens ernæringstilstand stiller særlige krav til
genoptræningen mv.
6.
Kommunikationen mellem region og kommune.
Kommunikationen mellem region
og kommune er afgørende for kvaliteten af genoptræningen. Men når man taler
med praktikere i begge ender af denne kommunikation, står det klart, at den kan
blive bedre.
Vi står meget gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af indholdet i et sådan
serviceeftersyn.
Med venlig hilsen
Michael Teit Nielsen Thorkild Olesen
Tina Nør Langager
Ghita Parry
Vicedirektør i Ældre
Sagen
Formand i Danske
Handicap-
organisationer
Formand i
Ergoterapeut-
foreningen
Formand i Kost &
Ernæringsforbundet
Tina Lambrecht
Formand i Danske
Fysioterapeuter