Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-05-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1702233
Dok. nr.: 607570
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. april 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 5 (L 210
–
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om social-
tilsyn) til ældreministeren, som er besvaret den 2. maj 2018, og hvor der hermed
fremsendes supplerende svar. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren
bedes uddybe den rolle, som det nationale videnscenter om værdig æl-
dreplejes rejsehold skal spille i forbindelse med de foreslåede nye, uafhængige tilsyn
på ældreområdet.”
Supplerende svar:
I forlængelse af mit svar på SUU L 210 spørgsmål 5 den 2. maj 2018 og den deraf føl-
gende politisk drøftelse med satspuljeordførerne på ældreområdet den 8. maj 2018
fremsendes hermed et supplerende svar på SUU L 210 spørgsmål 5.
Det er min opfattelse, at vi på den baggrund i satspuljekredsen er enige om, at det
nye, styrkede tilsyn på ældreområdet skal have fokus på en lærende tilgang. Det er
derfor også vigtigt, at der
–
udover Styrelsen for Patientsikkerheds generelle lærende
tilgang
–
i forbindelse med tilsynet og opfølgningen herpå skabes den fornødne kob-
ling til de forskellige muligheder, som kommuner og enheder har for at få råd, vejled-
ning og bistand til forbedring af indsatsen. Fx i forhold til muligheden for at trække på
de såkaldte rejsehold.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil i forbindelse med tilsynet rådgive den enkelte en-
hed om, hvor enheden kan henvende sig for at få bistand og rådgivning til at gennem-
føre de nødvendige forbedringer. Afhængigt af den enkelte enheds behov vil det
kunne være relevant at rådgive enheden om at henvende sig til f.eks. Nationalt vi-
denscenter for værdig ældrepleje, Demensrejseholdet, VISO eller andre enheder,
som vil kunne dele deres erfaringer.
Styrelsen for Patientsikkerhed vil også give en sådan rådgivning i sager, hvor der kon-
stateres alvorlige problemer med kvaliteten af ydelserne, og hvor styrelsen derfor på
baggrund af tilsynet giver enheden et påbud efter lovens § 150 d. Styrelsen for Pati-
entsikkerhed vil i givet fald stille krav til, at der foretages de fornødne ændringer for
at afhjælpe de konstaterede overtrædelser eller mangler. Ledelsen af enheden har
ansvaret for at sikre, at påbuddet efterleves, herunder ansvar for at vurdere, hvilke
initiativer der er nødvendige for at sikre, at enheden kan leve op til de krav, som sty-
relsen har stillet i påbuddet. Et påbud kan ophæves, når styrelsen
–
ofte efter et op-
følgende tilsyn
–
har konstateret, at kvaliteten i relation til de stillede krav er forbed-
ret i tilstrækkelig grad.
Det gøres samtidigt til en prioriteret opgave for rejseholdet under Nationalt videns-
center for værdig ældrepleje at hjælpe de enheder, der henvender sig efter at have
./.