Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon +45 4171 7809
Fax 7262 6790
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Journal BO0401-00143
Dato 14. maj 2018
Svar på spørgsmål 1-10 i bilag til L 206, spørgsmål 6
Indledning
Nærværende notat besvarer en række spørgsmål i forbindelse med
Folketingets behandling af L 206 – Forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v. (finansiering af almene boliger med lån ydet
på grundlag af statsgaranterede obligationer). Spørgsmålene er stillet
i et bilag, som er vedlagt L 206, spørgsmål 6.
Lovforslaget L 206 viderefører den grundlæggende finansieringsmodel
for almene boliger. Modellen inkluderer således fortsat: kommunal
grundkapital, realkreditlån med ydelsesstøtte, en fast beboerbetaling,
maksimalsats for det løbende bidrag på lån, kommunale garantier
osv.
Lovforslaget muliggør, at støttede lån til nybyggeri (staten) og reno-
veringer (Landsbyggefonden) fremover kan ydes med 100 pct. stats-
garanti. Finansieringen af almene boliger bliver dermed billigere, hvil-
ket gør det muligt at reducere de offentlige udgifter, uden at de alme-
ne beboeres økonomiske vilkår forringes. Lovforslaget vil således
ikke
– som det ellers fremføres i bilaget – forringe de almene boligers kon-
kurrenceevne. Statsgaranterede lån vil eksempelvis kunne medvirke
forbedrede finansieringsvilkår via den forøgede lånesikkerhed, som
følger af 100 pct. garanti på lån og obligationer.
De stillede 10 spørgsmål favner meget bredt, og flere af spørgsmålene
vedrører egentligt ikke lovforslaget, da den grundlæggende finansie-
ringsmodel – som nævnt – bevares. Besvarelsen prioriterer derfor de
spørgsmål (eller dele af spørgsmål), hvor L 206 implicerer ændringer,
og som derfor har en direkte relevans ift. behandlingen af lovforsla-
get. Dette vil fremgå af svarene på de enkelte spørgsmål nedenfor.
Side 1 (7)