Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18, Undervisningsudvalget 2017-18
L 199 , L 202 , L 201 , L 200
Offentligt
1890748_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: [email protected]
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
I forbindelse med behandlingen af (L 200) - Forslag til Lov om instituti-
oner for forberedende grunduddannelse har udvalget i brev af 19. april
2018 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 24. april 2018 fra Produkti-
onsskolen AFUK, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionssko-
len KUBA, Produktionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen
Fabrikken, jf. L 199/L200/L201/L202 - bilag 8.”
Svar:
I henvendelsen fra produktionsskolerne i København spørges til, om der
i det omfang, der inden for en stor kommune (evt. i fælleskab med flere
andre kommuner) oprettes flere institutioner, vil være mulighed for, at
elever inden for det pågældende geografiske dækningsområde kan vælge
tilbud på (alle) de oprettede institutioner.
Der følger af den politiske aftale om ”Bedre veje til uddannelse og job”
og af L 200, at der for hver institution fastlægges et dækningsområde, der
omfatter et antal kommuner, og at der for hver institution etableres et
antal skoler (udbudssteder). Derved gives der mulighed for, at der kan
være én tilhørende skole pr. kommune, hvis der er et tilstrækkeligt elev-
grundlag herfor, og flere tilhørende skoler i større kommuner, hvis elev-
grundlaget er hertil.
Institutionen (og hertil hørende skoler) har udbudspligt i dækningsområ-
det og pligt til at optage alle målgruppevurderede elever fra de kommu-
ner, som indgår i institutionens dækningsområde.
En elev kan ønske en anden institution (og dennes tilhørende skoler) i et
andet dækningsområde end den, der ligger i elevens bopælskommune.
Det fremgår af bemærkningerne til L 200, at elevens optagelse her vil
bero på, om der er kapacitet til optagelse af eleven på den ønskede insti-
8. maj 2018
Sagsnr.:18/05486
L 199 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-18 fra Produktionsskolen AFUK, Den Økologiske Produktionsskole, Produktionsskolen KUBA, Produktionsskolen på Høffdingsvej og Produktionsskolen Fabrikken, til undervisningsministeren
tution i det andet dækningsområde, og at man i samarbejde mellem den
unge og den kommunale ungeindsats i elevens bopælskommune vurde-
rer, at det vil være den bedste løsning for den unge, når den unges ud-
dannelsesplan fastlægges.
Det fremgår endvidere udtrykkeligt af bemærkningerne til L 200, at en
elevs anmodning om optagelse på en institution i et andet dækningsom-
råde, netop kun alene kan afslås ud fra objektive grunde, fx de nævnte
kapacitetsudfordringer.
Der er således intet til hinder for, at den kommunale ungeindsats imøde-
kommer elevernes ønsker om at blive optaget på en institution uden for
eget dækningsområdet, hvis den kommunale ungeindsats vurderer det
mest hensigtsmæssigt, og den ønskede institution har kapacitet hertil.
Samtidig gælder dog, at der i forbindelse med etablering af en institution
og fastlæggelsen af dennes dækningsområde er forudsat et vist elev-
grundlag ud fra antallet af elever i målgruppen i kommunerne i dæk-
ningsområdet. Heri bør der tages højde for elevernes nuværende søge-
mønstre og transportmuligheder, så dækningsområdet i videst muligt
omfang bygger på et solidt grundlag. Såfremt dette ikke er tilfældet, og
dette elevgrundlag efterfølgende ændrer sig markant som følge af en
uforholdsvis stor henvisning mellem institutioner, kan det udfordre insti-
tutionernes grundlag for at opretholde tilstrækkelig kapacitet til at optage
elever fra eget dækningsområde eller at udvide sin kapacitet for at kunne
optage elever fra andre dækningsområder. Dette kan undgås ved lokale
samarbejdsaftaler fx om elevudveksling eller lignende.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2