Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 194
Offentligt
1890661_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 5
(L 194), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
7. maj 2018
J.nr. 2018 - 885
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 24. april 2018 fra Foreningen Rejse-
arbejdere.dk, jf. L 194 - bilag 4?”
Svar:
Det fremgår af den henvendelse, der henvises til i spørgsmålet, at Rejsearbejde-
re.dk ønsker, at videregivelsen af oplysninger efter den foreslåede § 7 f, stk. 5,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom ved be-
kendtgørelse, udvides til at omfatte virksomhedens navn og ansatte samt oplysnin-
ger om enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Samtidig ønskes anmeldelsesplig-
ten til RUT i udstationeringslovens § 7 a udvidet til at omfatte udenlandske ansatte
i dansk oprettede filialer af udenlandske firmaer.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at lovforslag nr. L 194 udmønter en del af finans-
lovsaftalen for 2018, og lovforslaget har alene til formål at ændre udstationerings-
loven for så vidt angår muligheden for Arbejdstilsynet til at udstede administrative
tvangsbøder under nærmere omstændigheder.
For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse af oplysninger er det Beskæftigel-
sesministeriets opfattelse, at Arbejdstilsynets muligheder for at stille oplysninger til
rådighed til brug for andre myndigheders og arbejdsmarkedets parters håndhævelse
af danske regler er tilstrækkelig til at understøtte netop dette formål.
Hvad angår anmeldelsespligten til RUT, bemærkes det, at den gælder for uden-
landske virksomheder, der midlertidigt arbejder i Danmark. Er der derimod tale om
lønmodtagere, der ansættes direkte i en dansk registreret filial af en udenlandsk
etableret virksomhed, skal disse ikke anmeldes til RUT.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen