Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
8. maj 2018
”Beskæftigelsesudvalget
har i brev af 26. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
21 (L 193 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb (EL).”
”Er
ministeren enig med Dansk Socialrådgiverforening i, at der ikke lempes på
formuleringerne om, hvilke borgere som umiddelbart vil være berettiget til førtids-
pension uden iværksættelse af ressourceforløb, eller mener ministeren, at de fore-
slåede ændringer udvider denne målgruppe?”
Svar:
Spørgsmål nr. 21:
J.nr. 18/01792
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det allerede i dag er muligt at til-
kende førtidspension uden iværksættelse af ressourceforløb. Nu præciserer vi lov-
givningens krav til dokumentation, så der ikke kan være tvivl om, at tilkendelse af
førtidspension i visse sager kan ske uden forudgående ressourceforløb. Lovforsla-
get får især betydning i de tilfælde, hvor kommuner har givet afslag på førtidspen-
sion med henvisning til, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsevnen kunne udvik-
les i et ressourceforløb.
Jeg er enig med Dansk Socialrådgiverforening i, at der ikke lempes på
formuleringerne om, hvilke borgere som umiddelbart vil være berettiget til førtids-
pension uden iværksættelse af ressourceforløb, idet jeg antager, at der henvises til,
at lovforslaget ikke ændrer på bestemmelsen om, at personer, hvor det på
grund af
særlige forhold
er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, er
undtaget fra deltagelse i ressourceforløb.
At det bliver en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at der kan peges på
indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af
indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne, vil betyde, at lidt flere borgere vil blive
tilkendt førtidspension uden forudgående ressourceforløb, fordi det allerede
er do-
kumenteret,
at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan for-
bedres.