Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jette Gottlieb
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
8. maj 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (L 193), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb (EL).
”I
bemærkningernes punkt 1.2 (side 3) nævnes, at det i 2016 kun var 20 pct. af de
borgere, der blev tilkendt førtidspension, der havde deltaget i et ressourceforløb
forud for tilkendelsen. Mener ministeren, at tallet burde have været højere eller la-
vere, og vil den foreslåede lovændring ændre på denne andel i op eller nedadgåen-
de retning?”
Svar:
Spørgsmål nr. 12:
J.nr. 18/01792
Lovforslaget skal ikke regulere antallet af personer i ressourceforløb. Det skal un-
derstøtte, at det er de
rigtige
personer, som visiteres til ressourceforløb.
Diskussionen omkring lovgivningens krav til dokumentation
–
herunder til gen-
nemførelse af et ressourceforløb
–
forud for tilkendelse af førtidspension, kunne
give det indtryk, at meget få mennesker tilkendes førtidspension uden først at have
været igennem et ressourceforløb. Som det fremgår, er dette ikke tilfældet.
Tilgangen til ressourceforløb har været lavere end forventet, og de ressourceforløb,
der har været iværksat, har gennemsnitligt varet længere end forventet. Samlet set
betyder det, at færre på nuværende tidspunkt overgår fra ressourceforløb til førtids-
pension. Jeg har en forventning om, at dette billede vil ændre sig i takt med at flere
ressourceforløb afsluttes.
Afslutningsvis vil jeg tilføje, at ressourceforløb er et væsentligt fokusområde i den
samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Eventuelle justerin-
ger af denne del af reformområdet vil blive drøftet i forligskredsen bag reformen af
førtidspension og fleksjob som en del af opfølgningen på den store evaluering af
reformområdet, der er blevet offentliggjort den 19. marts 2018.