Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 192
Offentligt
1890319_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. maj 2018
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L
L 192), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 2. maj 2018 fra Ældre Sagen om
modregning af feriegodtgørelse i folkepensionen, jf. L 192 - bilag 4?”
Svar:
Ældre Sagen anfører i henvendelsen af 2. maj 2018, at det i forbindelse med lov nr.
659 af 8. juni 2017 blev præciseret, at det er
registreringen
af en indkomst i
SKAT’s indkomstregister, der afgør, hvilken periode en indkomst henregnes til.
Det er korrekt, at det med lov nr. 659 af 8. juni 2017 blev præciseret, hvilket tids-
punkt, der er afgørende for, hvilken periode en indkomst henregnes til.
Det følger herefter af loven, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres
til den måned og det år, som de
skattemæssigt
henføres til.
Det er således indkomstens beskatningstidspunkt, der er afgørende for, om ind-
komsten skal indgå i indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionen. System-
mæssigt er det den registrerede skattemåned, den såkaldte basismåned, der be-
stemmer den måned og det år, som indkomsten
skattemæssigt
henføres til.
Det faktiske tidspunkt, som en arbejdsgiver registrerer en indkomst i indkomstregi-
steret på, er således ikke afgørende. Udbetalingstidpunktet er heller ikke afgørende,
medmindre dette tidspunkt bestemmer beskatningstidspunktet, som tilfældet er i
forhold til almindelig lønindkomst. For så vidt angår feriegodtgørelse ved fratræ-
delse, er det fratrædelsesmåneden, der bestemmer beskatningstidspunktet.
Ældre Sagen oplyser, at Ældre Sagen har modtaget henvendelser fra folkepensioni-
ster, der får indtægtsreguleret pensionen, fordi arbejdsgiverne ikke følger reglerne.
Pensionen beregnes automatisk på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret.
Pensionisten partshøres over oplysningerne og har også mulighed for at klage til
Ankestyrelsen, hvis Udbetaling Danmark har lagt vægt på forkerte oplysninger ved
pensionsberegningen.
J.nr.
17/15768
L 192 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-18 fra Ældre Sagen, til beskæftigelsesministeren
Om Ankestyrelsens praksis i forhold til fejlindberetninger i indkomstregisteret kan
jeg henvise til Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Udbeta-
ling Danmark 2016. Følgende fremgår om problemstillingen på s. 97:
”Beskatningstidspunktet
er afgørende for, om en indkomst skal indgå i indtægts-
grundlaget for beregning af pensionen. Ved lønindkomst er beskatningstidspunktet
og udbetalingstidspunktet som regel det samme. Der gælder dog særlige regler for
feriegodtgørelse i forbindelse med fratrædelse.
Hvis pensionisten i forbindelse med partshøringen eller senere kommer med oplys-
ninger, der indikerer, at der er fejl i indkomstregisteret, skal Udbetaling Danmark
vejlede pensionisten om reglerne. Hvis pensionisten kan dokumentere, at oplysnin-
gerne i indkomstregisteret ikke er korrekte, skal Udbetaling Danmark inddrage
pensionistens oplysninger ved vurderingen af, om indkomsten skal indgå i ind-
tægtsgrundlaget.”
Det kan udledes heraf, at indkomsten ikke skal indgå i indtægtsgrundlaget for be-
regningen af pensionen, hvis pensionisten kan dokumentere, at indkomsten er fe-
riegodtgørelse ved fratrædelse, og at han/hun er fratrådt før overgangen til pension.
Der henvises i øvrigt til høringsnotatet.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2