L 187 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ansøgninger om kommunale fællesprojekter m.m., til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Den 23. april 2018

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53 til L 187, forslag til lov om ændring

af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre

love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse

m.v.) stillet den 18. april 2018 af Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 53

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 8, den foreslåede § 5, skal kommunen sende an-

søgninger om kommunale fællesprojekter i høring, og heri skal redegøres for

den ansøgte foranstaltning og fordeling af udgifter, men tilsyneladende ikke

for de tekniske, natur- og miljømæssige konsekvenser, selvom en tilladelse vil

inkludere en række dispensationer fra gældende natur- og miljølovgivning.



Vil ministeren med et procesdiagram synliggøre de konsekvenser

lovforslaget får for høringer og klage, med angivelse af hvilke pro-

cestrin en tilladelse skal igennem, og hvem der er hørings- og kla-

geberettiget på hvilke trin, hvilke oplysninger der skal foreligge på

de enkelte procestrin, og hvilke krav til offentliggørelse på hjem-

mesider m.v. der knytter sig hertil?



Hvilke oplysninger skal en ansøgning fra grundejere til kystbeskyt-

telse indeholde for, at kommunen kan beslutte at fremme projektet

og sende det i høring?



Hvorfor skal høring af et kystbeskyttelsesanlæg alene indeholde

oplysninger om den ansøgte foranstaltning og fordeling af udgifter,

men ikke indeholde oplysninger om de tekniske, natur- og miljø-

mæssige konsekvenser?



Når der i forbindelse med en høring om et kystbeskyttelsesanlæg

er krav om at redegøre for foranstaltningerne, er dette så at side-

stille med en redegørelse for kystbeskyttelsesforanstaltningens

tekniske kvalitet, jf. lovens formålsbestemmelse?



Når det fremgår af formålsbestemmelsen, at formålet med loven

blandt andet skal varetages ved en afvejning af 3) Kystbeskyttel-

sesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet,

hvorfor stilles der så ikke krav til, at der i høringen skal redegøres

for foranstaltningens natur- og miljømæssige kvalitet?



Hvis ikke de tekniske, natur- og miljømæssige konsekvenser ind-

går i ansøgningen og hermed i høringen, hvornår og hvordan får

offentligheden da lejlighed til at bedømme disse forhold og deres

betydning for eksempelvis naboer, nabokommuner og naturen?



Hvis ikke oplysninger om det ansøgte anlægs tekniske, natur- og

miljømæssige konsekvenser foreligger i ansøgningen til kommu-

nalbestyrelsen om at fremme et projekt, hvordan skal kommunen

da bedømme, om anlægget er VVM-pligtigt?



Hvis ikke oplysninger om det ansøgte anlægs tekniske, natur- og

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

L 187 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ansøgninger om kommunale fællesprojekter m.m., til miljø- og fødevareministeren

miljømæssige konsekvenser foreligger i ansøgningen, hvordan

kan kommunen da bedømme, om den vil fremme sagen, eller om

den strider mod kommunens interesser i øvrigt?



På hvilket grundlag vil en kommune kunne afvise et kystbeskyttel-

sesprojekt, hvis ikke der foreligger oplysninger om det ansøgte an-

lægs tekniske, natur- og miljømæssige konsekvenser?



Bør en ansøgning om kystbeskyttelsesanlæg ikke indeholde en

redegørelse for det ansøgte anlægs tekniske, natur- og miljø-

mæssige konsekvenser med udgangspunkt i listen over de inklu-

derede lovgivninger og kystbeskyttelseslovens 8 formål i øvrigt, for

at en høring af offentligheden giver mening?



Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er in-

tentionen at slække på naturbeskyttelsen. Betyder det for de in-

kluderede lovgivninger, at samme beskyttelsesniveau som hidtil

skal søges opretholdt i de kommunale tilladelser?



Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (s. 10), at "Det fo-

reslås videreført, at miljø- og fødevareministeren, der forventes at

delegere kompetencen til Kystdirektoratet, afgiver en vejledende

udtalelse til kommunerne om den ønskede kystbeskyttelsesforan-

staltnings tekniske og miljømæssige kvalitet, og at der fastsættes

en frist for udtalelsen på 4 uger." Ministeren bedes oplyse, om det

skal forstås således, at vejledende udtalelse fra Kystdirektoratet

bliver obligatorisk både for kommunale fællesprojekter og for pri-

vate enkeltprojekter – og i benægtende fald oplyse, hvordan det

så skal forstås?



Ministeren gav udtryk for under 1. behandlingen, at der klart er en

pligt til også for enkeltprojekter at søge kystteknisk ekspertvurde-

ring af kystsikringsprojekterne - enten hos Kystdirektoratet eller

hos private udbydere af kystteknisk ekspertise. Hvor fremgår det

konkret af det fremlagte lovforslag?



Vil ministeren lave en klar beskrivelse af sagsgangen for private

enkeltprojekter - herunder af krav til indhold af ansøgning, hvornår

kommunen tager stilling til om projektet skal fremmes, hvilke op-

lysninger der skal foreligge for kommunen, før et projekt sendes i

høring, hvilket omfang høringen har for enkeltprojekter, og hvilke

oplysninger kommunens tilladelse skal indeholde (herunder vejle-

dende udtalelser og ekspertvurderinger), eftersom de private en-

keltprojekter, der angiveligt udgør 90 pct., er meget uklart behand-

let i lovforslaget?



Betyder lovforslagets § 1, nr. 8, den foreslåede § 5, at høringen for

enkeltprojekterne alene kan bestå i orientering af naboejendomme

og offentliggørelse på hjemmesiden? ("§ 5. Ansøgning om tilladel-

se i sager, der ikke er igangsat efter § 1 a, skal af den kompetente

myndighed skriftligt meddeles ejere af naboejendomme. Ansøg-

ningen skal endvidere offentliggøres på myndighedens hjemme-

side. Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen

sendes i høring")



Hvorfor skal de private enkeltprojekter ikke sendes i fuld offentlig

høring ligesom de kommunale fællesprojekter?



Hvis hovedhensynet er til en privat grundejer, kan det så tilside-

sætte natur, miljø, landskabs- og fredningshensyn, uden at der re-

degøres nærmere herfor i afgørelsen?



Hvor mange årsværk har Kystdirektoratet brugt på at behandle

ansøgninger om kystbeskyttelse?



Hvor mange årsværk tildeles kommunerne til sammen og enkelt-

vis til behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse?



Er det ministerens vurdering, at kystkommunerne kan løfte den

L 187 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ansøgninger om kommunale fællesprojekter m.m., til miljø- og fødevareministeren

omfattende nye opgave med de tildelte årsværk?

Svar

Af hensyn til overskueligheden i besvarelsen vil jeg dele mit svar op således, at jeg tematisk

adresser de stillede spørgsmål i forhold til en samlet besvarelse af spørgsmålet:

Klageadgangen fremgår direkte af lovforslaget § 1, nr. 3 ff., og jeg ser ingen grund til at udarbejde

et procesdiagram.

Bestemmelserne lyder: ”

31.

§ 18, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 18.

Afgørelser efter loven, der er truffet af kommunalbestyrelsen

eller miljø- og fødevareministeren, eller efter bemyndigelse

fra miljø- og fødevareministeren, jf. § 18 c, stk.

1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler

sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår retlige

spørgsmål, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgørelser efter § 2 a, stk. 3, §§ 19 a - c, § 19 d,

stk. 1, § 19 e, § 19 g, stk. 4, og § 22 kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.«

32.

§ 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Afgørelser efter § 3, stk. 1, i sager, der er igangsat

efter § 1 a, kan i deres helhed påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,

som behandler sagen i den læge afdeling, jf.

§ 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

33.

§ 18 a, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»§ 18 a.

Klageberettiget over afgørelser efter loven er:

1) adressaten for afgørelsen,

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens

udfald,

4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig

interesse i afgørelsen,

6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål

er beskyttelse af natur og miljø,

7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter

deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,

når afgørelsen berører sådanne interesser, og

8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter

deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden

for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst

100 medlemmer.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren samt andre offentlige

myndigheder er klageberettigede over kommunalbestyrelsens

afgørelser.

Stk. 3. Ved klage efter stk. 1, nr. 6-8, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet

kræve, at foreningerne eller organisationerne

dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse

af vedtægter eller på anden måde.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.

34.

§ 18 a, stk. 8 og 9, der bliver stk. 9 og 10, affattes således:

»Stk. 9. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital

selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen

til Miljø- og Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder

stk. 5, 4. og 5. pkt., og stk. 6 ikke anvendelse.

Stk. 10. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan

L 187 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ansøgninger om kommunale fællesprojekter m.m., til miljø- og fødevareministeren

den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at

uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal

iværksættes uanset rettidig klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet

kan bestemme, at klage ikke har opsættende virkning.

”

I forhold til spørgsmålet om oplysninger til brug for vurdering af en ansøgning, vil jeg henholde

mig til, at kommunalbestyrelsen, jf. den almindelige forvaltningsretlige oplysningspligt, skal

sikre, at sagen belyses således, det er muligt at træffe afgørelse i henhold til det formål og de

hensyn, der skal vægtes, jf. kystbeskyttelseslovens § 1. Regeringen har tillid til, at

kommunalbestyrelserne iagttager disse offentligretlige regler i deres administration af

kystbeskyttelsesloven. Dette gælder også for så vidt angår krav til begrundelse og regelhenvisning

m.v.

Jeg kan yderligere oplyse, at det af forslagets § 5, stk. 4 i forhold til kommunale fællesprojekter

følger, at: ”

Det projekt, som kommunalbestyrelsen sender i

høring, skal indeholde en redegørelse for, hvilke foranstaltninger

der skal gennemføres. Redegørelsen skal endvidere

indeholde oplysning om, hvordan kystbeskyttelsesforanstaltningerne

skal udføres, og hvorledes udgifterne skal afholdes

og fordeles, herunder udgifterne til:

1) Sagens forberedelse, forundersøgelser, projektering,

Udførelse og tilsyn.

2) Drift, vedligeholdelse og andre løbende foranstaltninger.

3) Ekspropriation, jf. § 6.”

I forhold til projekter, der ikke er igangsat efter § 1 a, følger det af § 5, stk. 1 at, ”Ansøgning

om tilladelse i

sager, der ikke er igangsat efter § 1 a, skal af den kompetente myndighed skriftligt meddeles ejere af

naboejendomme. Ansøgningen skal endvidere offentliggøres på myndighedens hjemmeside.

Offentliggørelsen skal ske samtidig med, at ansøgningen sendes i høring.”

Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at forslaget ikke ændrer på gældende regler i forhold til VVM og

Natura 2000.

./.

I forhold til det hidtidige ressourceforbrug i Kystdirektoratet vil jeg henvise til mit svar på

spørgsmål nr. 8 og henholde mig til beskrivelsen i lovforslagets bemærkninger under punkt 4.

”Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige”.

Esben Lunde Larsen

Hans Erik Cutoi-Toft