Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 187
Offentligt
1884299_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. april 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 26 til L 187, forslag til lov om ændring
af lov om kystbeskyttelse, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre
love (Ny kompetencefordeling og forenkling af sagsbehandling i forbindelse med kystbeskyttelse
m.v.) stillet den 18. april 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 26
”Kan ministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre det uændrede beskyttelsesniveau, jf.
lovbemærkningerne, opretholdt for de inkluderede lovgivninger, hvis ikke det af kommunens
afgørelse fremgår, hvorledes kommunen har vægtet dem i sin afgørelse i kommunale
fællesprojekter?”
Svar
Det følger af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget ikke har til formål at ændre
miljøbeskyttelsesniveauet, men alene tilsigter at ændre på kompetenceforholdene og at forenkle
lovgivningen.
De hensyn, som inkluderede regler varetager, skal fortsat varetages, og de skal indgå i
vurderingen af, om der skal gives tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltningen efter
kystbeskyttelsesloven. Hensynene skal indgå med samme vægt, som de hensyn, der i dag kan
lægges vægt på efter kystbeskyttelsesloven § 1.
Jeg har i øvrigt tillid til, at kommunerne administrerer i overensstemmelse med lovforslaget og
intentionerne bag dette.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Erik Cutoi-Toft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk