L 186 Forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse.

Af: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-03-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 13-04-2018
Betænkning afgivet 02-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 08-05-2018
3. behandlet, vedtaget 15-05-2018
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget skal give hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, herunder administration, frister og digital kommunikation. Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om, at Danmark i forbindelse med en afgift om drikkevandsbeskyttelse har indført en ulovlig statsstøtte til landbrug og fødevarevirksomheder. Forslaget vil gøre det muligt at kræve den ulovlige statsstøtte tilbagebetalt.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.