L 182 Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer.

(Mærkning og registrering af skydevåben m.v.).

Af: Justitsminister Søren Pape Poulsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-03-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 03-04-2018
Betænkning afgivet 17-05-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-05-2018
3. behandlet, vedtaget 31-05-2018
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/853/EU af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektiv III) i dansk ret.

Lovforslaget indebærer en udvidelse af reglerne om mærkning af skydevåben, bl.a. således at alle skydevåbnets væsentlige dele omfattes af mærkningskravene.

Det foreslås desuden at bemyndige justitsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om registrering af våbenhandlere og våbenmæglere samt om våbenhandleres og våbenmægleres indberetning af transaktioner om køb og salg af skydevåben m.v.

Endelig indebærer lovforslaget en ændring i reglerne for våbentilladelsers gyldighedsperiode, så tilladelser fremadrettet kun kan gives for en 5-årig periode modsat en 10-årig periode i dag.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 81 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 22 (DF), hverken for eller imod stemte 0.