Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 177
Offentligt
1885119_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 177 stillet af udvalget den 19. april
2018 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Søren Egge
Rasmussen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af æn-
dringsforslag, der sikrer, at fremtidig lejefastsættelse følger de nuværende
regler, når andelshavere bliver lejere.
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet har jeg lagt til grund, at spørgeren ønsker
udarbejdet et ændringsforslag, der sikrer, at lejen for tidligere andelshave-
re i ejendomme, der er solgt på tvangsauktion eller i forbindelse med en
andelsboligforenings konkurs, alene kan fastsættes efter lejelovgivnin-
gens regler. Jeg har tillige lagt til grund, at spørgeren ønsker at bibeholde
de foreslåede bestemmelser vedrørende forudbetalt leje og depositum og
huslejenævnets kompetence herom (de foreslåede § 4, stk. 8 og 9).
Jeg bemærker herved, at efter den gældende bestemmelse i andelsbolig-
lovens § 4, stk. 1, har andelshavere ret til fortsat brugsret ved ejerskifte.
Af forarbejderne til den nuværende affattelse af § 4, (FT 1980-81, tillæg
A, lovforslag L 8, sp. 211), fremgår, at (de da foreslåede regler i) § 4 går
ud på, at »andelshavere i tilfælde af, at en ny ejer overtager ejendommen,
har ret til at blive boende som lejere i overensstemmelse med reglerne i
den til enhver tid gældende lejelovgivning«.
Formålet med det nu fremsatte lovforslag er en præcisering af lovens § 4
og dermed at skabe klarhed for lejer og udlejer om, hvilke vilkår der gæl-
der ved en andelshavers overgang til lejer, men samtidig også at sikre den
rigtige balance, hvor hverken beboer eller udlejer begunstiges ved en an-
delsboligforenings opløsning. Det er også formålet med bestemmelsen at
fjerne et eventuelt incitament for de aktuelt økonomisk trængte andelsbo-
ligforeninger til at lade sig gå konkurs, for på denne måde at opnå en la-
vere leje end den aktuelle boligafgift.
Jeg finder ikke, at det ønskede ændringsforslag sikrer den rigtige balance,
så hverken beboer eller udlejer begunstiges ved en andelsboligforenings
opløsning ved konkurs eller tvangsauktion, og jeg kan derfor ikke støtte
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 177 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at fremtidig lejefastsættelse følger de nuværende regler, når andelshavere bliver lejere, til erhvervsministeren
2/2
ændringsforslaget.
Vedlagt fremsendes som ønsket et udkast til ændringsforslag, hvorefter
lejen for tidligere andelshavere i ejendomme, der er solgt på tvangsaukti-
on eller i forbindelse med en andelsboligforenings konkurs, alene kan
fastsættes efter lejelovgivningens regler.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen