Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 177 stillet af udvalget den 18. april
2018.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/4-18 fra Henning Niel-
sen, Frederiksberg, jf. L 177 - bilag 8?
Svar:
Henvendelsen vedrører en konkret sag om etablering af altaner i en an-
delsboligforening og bygningsreglementets regler om indbliksgener.
Jeg kan som minister ikke kommentere på konkrete sager.
Reglerne for indbliksgener generelt hører under Transport-, Bygnings- og
Boligministeriets område. Transport-, bygnings- og boligministeren oply-
ser følgende:
”Indledningsvis skal jeg
gøre opmærksom på, at det er den enkelte kom-
mune, der i henhold til byggelovens § 16 C er bygningsmyndighed, og
som derfor træffer konkret afgørelse i hver enkelt byggesag, og jeg kan
derfor ikke forholde mig til den konkrete sag.
I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal kommunen foretage en
helhedsvurdering, hvis et byggearbejde ikke er omfattet af byggeretten.
Byggeretten er en ret til at opføre byggeri, hvis en række betingelser i
bygningsreglementet om bebyggelsesprocent, etageantal samt højde, af-
standsforhold og grundstørrelse er overholdt.
I forbindelse med helhedsvurderingen skal kommunen blandt andet sikre
mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme
grund og nabogrunde. Kriterierne for både byggeretten og helhedsvurde-
ringen fremgår af bygningsreglementet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har ansvaret for at udarbejde og
administrere bygningsreglementet, har oplyst, at byggearbejder som ek-
sempelvis opsætning af altaner på samme ejendom i en andelsforening,
ikke er omfattet af bestemmelsen om indbliksgener i bygningsreglemen-
tet, og at der ved opsætning af altaner på samme ejendom er tale om et in-
ternt forhold mellem andelsboligforeningen og andelshaver. Som medlem
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk