Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 177
Offentligt
1887483_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. maj 2018
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 177 stillet af udvalget den 30. april
2018.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2018 fra Lars
Erik Sebbelov, jf. L 177 - bilag 15.
Svar:
Henvendelsen vedrører ikrafttræden for den nye, opdaterede norm for va-
luarvurderinger, anvendelse af
normens ”discounted
cash flow”-metode
samt anvendelse af valuarvurderingsprincippet ved fastlæggelse af værdi-
en af en andelsboligforenings ejendom.
Det er branchen, der har udarbejdet den nye, opdaterede norm og vejled-
ning for valuarvurderinger. Det er denne nye, opdaterede norm og vejled-
ning jeg med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 6, vil opløfte til bekendtgø-
relsesniveau. På den måde skal alle valuarer anvende den samme norm og
vejledning uanset medlemskab af en brancheforening eller ej, hvilket alt
andet lige, vil bidrage til at skabe mere retvisende valuarvurderinger.
Jeg kan oplyse, at et udkast til bekendtgørelse herom er sendt i fire ugers
offentlig høring ultimo april 2018 med henblik på ikrafttrædelse på sam-
me tid som lovforslaget, nemlig d. 1. juli 2018, og finder anvendelse på
vurderingsopdrag, der indgås fra 1. oktober 2018.
Endvidere lægger lovforslaget op til at fjerne det eksisterende krav om, at
valuarer, der ønsker at vurdere andelsboligforeningers ejendomme, skal
være ejendomsmæglere. I stedet for indføres et krav om kendskab til pris-
fastsættelse og markedsudvikling for udlejningsejendomme. Der vil blive
foretaget en evaluering af de nye regler for vurdering af ejendomme tilhø-
rende andelsboligforeninger i 2020.
I forhold til anvendelse af ”discounted
cash flow”-metoden
henvises til
min besvarelse af spørgsmål 6 ad L 177 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 27. marts 2018.
Endelig finder jeg det uhensigtsmæssigt at afskaffe muligheden for valu-
arvurdering, som foreslået i henvendelsen. En afskaffelse vil betyde, at
andelsboligforeningen kun vil kunne ansætte værdien af ejendommen ef-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 177 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/4-18 fra Lars Erik Sebbelov, til erhvervsministeren
2/2
ter anskaffelsesprisen eller efter den offentlige vurdering.
Brug af valuarvurderinger er med til at sikre, at andelsværdien kan fast-
holdes trods udførelsen af større vedligeholdelsesarbejder på ejendom-
men. Herved undgår den enkelte andelshaver et økonomisk tab som følge
af vedligeholdelsesarbejdet, ligesom andelshavernes incitament til at ud-
føre vedligeholdelsesarbejder på deres bygning styrkes.
Den oprindelige anskaffelsespris vil som oftest ligge under valuarvurde-
ringen, og en værdiansættelse efter den oprindelige anskaffelsespris vil
derfor oftest føre til økonomiske tab for den enkelte andelshaver.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen