Retsudvalget 2017-18
L 159
Offentligt
1889517_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. amj 2018
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2018-0037-0018
683854
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi-
stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil kunne anmode om militær bistand, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for-
svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For-
svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L
159):
”Vil
ministeren, idet der henvises til lovforslagets paragraf 24 a,
hvor der er oplistet en række opgaver, hvor politiet kan anmode
om militær bistand, give eksempler på opgaver, der falder klart
uden for lovforslagets område, og hvor politiet ikke med hjem-
mel i lovforslaget vil kunne anmode om militær bistand?”
Svar:
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 a, at politiet
kan anmode om og modtage bistand fra Forsvaret i forbindelse med løsnin-
gen af de opgaver, som er oplistet i § 24 a, stk. 1, nr. 1-6, når betingelserne
i den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 a, stk. 2, er opfyldt.
Det fremgår af § 24 a, stk. 2, at politiets anmodninger om bistand fra For-
svaret efter stk. 1 alene kan fremsættes, hvis politiets egne ressourcer ikke
er tilstrækkelige eller ligeså egnede som Forsvarets ressourcer til løsning af
den pågældende opgave. Er denne betingelse ikke opfyldt i det konkrete til-
fælde, kan politiet således ikke anmode Forsvaret om bistand til løsningen
af den pågældende opgave.
Politiet kan desuden alene anmode om bistand fra Forsvaret til løsningen af
opgaver, som er omfattet af de opgavebeskrivelser, der fremgår af de fore-
slåede bestemmelser i politilovens § 24 a, stk. 1, nr. 1-6 (og § 24 d). Er en
opgave ikke omfattet af denne opregning, kan politiet ikke anmode Forsva-
ret om bistand til at løse opgaven.
Det bemærkes således, at politiet med den foreslåede ordning eksempelvis
ikke kan anvende forsvarspersonale til at varetage politiets daglige indsats
mod kriminalitet eller politiets almindelige patruljevirksomhed mv.
2