Retsudvalget 2017-18
L 159
Offentligt
1891844_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. maj 2018
Sikkerhedskontoret
Marc Schack
2018-0037-0018
691116
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om forsvarets
formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (Forsvarets bi-
stand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L 159), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. marts 2018.
Søren Pape Poulsen
/
Casper Grue Jensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 159 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvordan det kan fastholdes, at politiet har den operationelle ledelse af det forsvarspersonale, der bistår, når det af lovbemærkningerne fremgår, at det militære personale kan indsættes alene, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, lov om for-
svarets formål, opgaver og organisation m.v. og militær straffelov (For-
svarets bistand til politiet og udvidelse af politiklageordningen m.v.) (L
159):
”Vil ministeren forklare,
hvordan det kan fastholdes, at politiet
har den operationelle ledelse af det forsvarspersonale, der bistår,
når det af lovbemærkningerne fremgår, at det militære personale
kan indsættes ”alene”?
Svar:
Det er i dag et bærende princip for Forsvarets bistand til politiet, at bistanden
sker under politiets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder
for politiets varetagelse af de pågældende opgaver. Det ændres der ikke på
med lovforslaget.
Som det fremgår af lovforslagets indledning, vil det med lovforslaget fortsat
være sådan, at løsningen af politimæssige opgaver som det klare udgangs-
punkt varetages af politiets personale og med materiel, som politiet råder
over. Forsvarets bistand til politiet vil desuden
ligesom i dag
ske under
politiets ledelse og i overensstemmelse med de regler, der gælder for politi-
ets varetagelse af de pågældende opgaver. Der lægges således ikke op til at
indføre nye regler om, at Forsvaret skal varetage politimæssige opgaver
selvstændigt. Det bemærkes dog, at de særlige regler, der i dag findes om
Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til søs og i luften i forbin-
delse med Forsvarets øvrige opgavevaretagelse, videreføres.
For så vidt angår Forsvarets varetagelse af politimæssige opgaver til søs og
i luften i forbindelse med Forsvarets øvrige opgavevaretagelse, foreslås der
med lovforslaget indsat en selvstændig bestemmelse i politiloven herom (§
24 d) med henblik på at tydeliggøre, at der i sammenhæng med denne type
bistand i almindelighed ikke vil være tale om opgavevaretagelse efter kon-
krete anmodninger fra politiet, som det er tilfældet med den bistand, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i politilovens § 24 a, stk. 1. Derimod
vil bistand efter denne bestemmelse i udgangspunktet foregå løbende og
som en integreret del af Forsvarets øvrige opgavevaretagelse og myndig-
hedsudøvelse til søs og i luften, som det er tilfældet efter ordningen i dag.
2